Pædagogisk leder med erfaring til indskolingen på Baltorpskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Velkommen i en levende og mangfoldig organisation med engagement og positiv energi, hvor dialogen og relationen er nøgleord i en tid med mange forandringer og komplekse opgaver.

Vi søger en erfaren pædagogisk leder til indskolingen på afdelingen Grantoften, der sætter elevernes læring og trivsel i fokus i sit ledelsesarbejde.

Dine vigtigste opgaver

  • Som pædagogisk leder er du tæt på medarbejdere, elever og forældre og skal sikre og udvikle et godt arbejds- og læringsmiljø
  • Som pædagogisk leder skal du lede dine medarbejdere, så skolens mål og forventninger bliver til praksis ude i den enkelte klasse, sikre kvaliteten i undervisningen samt et godt og trygt undervisningsmiljø
  • Du skal gennem observation, sparring og feedback lede de professionelles praksisudvikling og understøtte de professionelle læringsfællesskaber med fokus på elevernes læring
  • Du er den daglige leder i forhold til medarbejdernes trivsel og kompetenceudvikling, og har således også personaleansvaret for dem
  • Du har ansvar for rammesætningen og dialogen omkring årsplanlægningen i afdelingen samt løbende planlægning og koordinering af klasse- og læsekonferencer, handlekonferencer, netværksmøder m.fl.
  • Derudover er du en vigtig spiller i skolens ledelsesteam, hvor vi løfter opgaverne i flok.

Dine kompetencer

  • Du har et inkluderende børne- og menneskesyn. Du er fagligt velfunderet og optaget af, hvad der virker i skolen. 
  • Du arbejder vidensinformeret, søger dialogen og er nysgerrig
  • Du skal være tydelig i din kommunikation samt lyttende og reflekterende
  • Du skal kunne skabe gode relationer og trives med at samarbejde med forskellige faggrupper, herunder PPR og Børne- og Ungerådgivningen. Vi har brug for en leder, der kan håndtere og strukturere mange opgaver i en travl hverdag.
  • Vi forventer, at du har en lærerbaggrund og erfaring med pædagogisk ledelse samt relevant lederuddannelse
  • Du arbejder tillidsskabende og er garant for fortrolighed og ordentlighed
  • Du er en synlig leder og er nærværende i afdelingens dagligdag. 

Vi søger en person, der er nærværende og engageret og kan skabe udvikling sammen med vores engagerede medarbejdere, og som forventer, at du kan udfordre og kvalificere den pædagogiske praksis på en anerkendende og involverende måde. 

Hvem er vi
Baltorpskolen består af to afdelinger – Rugvænget og Grantoften – i Ballerup Bymidte med ca. 1000 elever, 120 medarbejdere og otte afdelinger. 

Ledelsesteamet består af syv pædagogiske afdelingsledere, én pædagogisk leder af kompetencecenteret, én BFO leder, én administrativ leder og én distriktsskoleleder. 

Du refererer direkte til distriktsskolelederen. 

I Ballerup Kommune satser vi på god ledelse og ledelsesudvikling. Det gør vi fordi der er solid forskningsmæssig dokumentation for, at ledelse tæt på kerneopgaven gør en positiv forskel for kvaliteten af det vi leverer til borgere og virksomheder.

Vil du vide mere
Ønsker du at besøge os, eller vil du tale med skolen, kan du kontakte distriktsskoleleder Kirsten Weiland på telefon 2497 3008 og BFO-leder Helle Nellemose på telefon 6075 7437.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. marts 2024.

I forbindelse med rekrutteringsforløbet vil der være to samtalerunder. Forud for anden samtale indgår der test af kandidaterne og praksisnære cases. 

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt:   

Første samtalerunde:      16. januar 2024

Anden samtalerunde:    23. januar 2024

Ansøgningsfrist: den 14. januar 2024

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune bliver en røgfri arbejdsplads pr. 1. april 2024.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Platanbuen, 1, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961461

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet