Pædagogisk leder til Klub Syd

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Som pædagogisk leder vil du have ansvaret for den daglige ledelse tæt på kerneopgaven. Dit fokus skal være på pædagogisk ledelse, økonomisk og administrativ ledelse på institutionen. Du refererer til lederen af Klub Syd, og indgår i ledelsesteam med distriktets øvrige ledere på klubområdet. 

Der vil være et tæt samarbejde med distriktets folkeskole i forhold til pædagogiske opgaver. Klub Syd har en særlig opgave i forhold til distriktets specialklasser og har derudover et udvidet samarbejde med SSP. Det forventes derfor, at du har erfaring med udsatte børn og unge.

Dine vigtigste opgaver
Som pædagogisk leder skal du kunne iværksætte og sikre gennemførelsen af kommunens visioner og omsætte de politiske beslutninger. Som leder får du en vigtig rolle med at formidle og kommunikere det til dine medarbejdere. Som daglig leder forventes du at kunne gå i tæt dialog med dine medarbejdere om pædagogik og opgaveløsningen samt tilrettelæggelsen af den daglige drift. 

På det faglige område forventer vi, at du kan bidrage til en fælles retning for distriktets afdelinger og integrere afdelingens daglige virke i distriktets overordnede målsætninger.
Klubbens opgaver er komplekse og det en vedvarende opgave at sikre klub for alle – både de medlemmer, der klarer sig og nyder at være en del af fællesskabet i klubben og for de medlemmer, der er udfordret og som har brug for en guidende voksen. Derudover skal du sikre et tæt fagligt samarbejde med relevante samarbejdspartnere i Grantoften og kommunen i øvrigt.

De fleste medarbejdere har timer i både klubben og skolen. Som leder har du en særlig opgave i sammen med skolens ledelse at sikre, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger gavner alle børns trivsel, udvikling og læring. Dette sker i tæt samarbejde med de øvrige pædagogiske ledere og Distriktsklubleder.

Dine kompetencer

  • Du er en robust og tydelig leder, der skaber følgeskab og opbakning i kraft af engagement og viden
  • Du kender klublivet og har et indgående kendskab til unges liv i og uden for en klub, og kan indgå i et samarbejde med det nærområde som også indbefatter store sociale boligselskaber
  • Du har relevant erhvervserfaring, og du må gerne have efteruddannet dig inden for ledelse/ledelseserfaring
  • Du har flair for den strategiske del af ledelsesjobbet og kan sikre en effektiv drift både på det pædagogiske og økonomiske
  • Du evner at skabe tætte samarbejdsrelationer til skolens pædagogiske ledere og andre relevante aktører
  • Du kan motivere og inspirere medarbejderne og inddrage medarbejdergruppen i beslutninger og pædagogiske overvejelser.

Det får du hos os
I Ballerup Kommune arbejder vi ud fra et fælles grundlag – en ”Børne- og unge politik”. Klubbernes arbejde ind i denne er beskrevet i pejlemærkerne for klubområdet. Visionen og opgaven er at sikre, at alle børn trives og udvikler sig, at ledelse og medarbejdere arbejder visionært og nyskabende, og at der er fokus på et fleksibelt og udviklingsorienteret klubområde.

I Ballerup Kommune er klubberne organiseret som fire distriktsklubber, som har mellem to og seks afdelinger. Nogle af afdelingerne er byggelegepladser.

Distriktsopdelingen følger skolestrukturen, da Ballerup Kommune har en ambition om én sammenhængende indsats 0-30 år i kommunen. Klubledelsen har sideløbende egne ledelsesmøder, hvor fokusområdet er klubarbejdet og dets opgaver og problematikker. Du får mulighed for at sætte dit præg på den fremtidige drift af Grantoften med et meget stort råderum i samarbejde med dine kollegaer.

Hvem er vi
Klub Syd er et fritidstilbud beliggende i et område i Ballerup kommune med en høj grad af alment boligbyggeri og sociodemografiske udfordringer. Der er pt. 640 børn og unge indmeldt med et forventet stigende medlemstal. Klub Syd har to byggelegepladser og fire klubafdelinger samt et Motocross projekt i distriktet. Derudover er der et mødested for psykisk sårbare unge i alderen 18-25 år. der er ca. 35 ansatte.

Alle børn og unge bliver set og respekteret som dem, de er og klubben arbejder målrettet på, at alle børn indgår i og får mulighed for at bidrage til et eller flere fællesskaber. Arbejdsstedet er Grantoftens Fritidscenters to afdelinger der ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden. I den kommende tid vil Grantoftens fritidscenter indgå i en udviklingsproces pædagogisk, som stiller høje krav til omstilling fra medarbejderne og den daglige ledelse.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til Klub SYD, kan du kontakte Kristian Hopp på telefon 4477 2143 eller Casper Nielsen på telefon 4164 9712.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdato er den 1. januar 2024.

Vi forventer, at afholde samtaler i uge 47/48.

Ansøgningsfrist 20. november 2023                     

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Platanbuen, 12, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937459

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet