Pædagogisk Leder til nyt dagtilbud på Platanbuen i distrikt Baltorp

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med pædagogik og personaleledelse, vil du være med til at sætte dit præg på en helt ny daginstitution i Ballerup Kommune? I 2025 kommer et helt nyt dagtilbud til at stå klar på Platanbuen i distrikt Baltorp. Til at forberede ankomsten af det nye børnehus søger vi nu en pædagogisk leder. 

Stillingen er 37 timer og med start hurtigst muligt.

Forinden børnehuset er bygget færdig, vil der være opgaver du skal varetage, og viden du skal sætte dig ind i, som omhandler den nye institution, og du skal kunne omsætte Ballerup kommunes politiske visioner til det nye dagtilbud.

I 2025 får du en pædagogisk leder kollega og sammen skal i sørge for driften af den splinternye integreret dagsinstitution. Indtil da vil du være tilknyttet børnehuset Bispevangen og indgå i et ledelsesfælleskab med resten af ledergruppen i distrikt Baltorp.

Dine vigtigste opgaver

  • Varieret opgaver i forbindelse med oprettelsen af den nye institution som f.eks. Byggemøder, indretning (KIDS), pædagogik, profilering, DGI certificering, ansættelser
  • Pladsanvisninger, kapacitetsudfordringer, ledelse af midlertidige pladser som skal iværksættes inden den nye institution står klar
  • Du arbejder i en politisk styret organisation og evner at omsætte politiske beslutninger, så de får gennemslagskraft i børnehuset
  • Du leder de pædagogiske opgaver, og du er dermed også at finde dér, hvor pædagogikken udfoldes
  • Du skal have mod og lyst til at gå ind i de ledelsesopgaver, der kan være i et distrikt med 6 (snart 7) børnehuse. 

Dine kompetencer

  • Du har et solidt fagligt fundament og er optaget af den pædagogiske udvikling
  • Som personaleleder er du tillidsskabende og troværdig, du støtter op om dit personale og er der når de har brug for dig
  • Som faglig leder er du medinddragende, involverende og uddelegerende
  • Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, så du kan formidle og sikre et højt informationsniveau
  • Du har indsigt og kendskab til at lede processer i den pædagogiske praksis, i et samarbejde med personalegruppen og din lederkollega
  • Du indgår i sparring med personalet, skaber gennem undren og en anerkendende tilgang, der kan være med til at fastholde refleksion og udvikling af praksis.

Om vores pædagogiske tilgang
I distriktet arbejder vi med en nærværende og anerkendende personale – og pædagogisk ledelse. Ballerup Kommunes Børne- og Ungepolitik tager udgangspunkt i værdien af et godt barneliv. Barndommen skal være en tid fyldt med glæde, leg, læring, fantasi og nysgerrighed. I Ballerup Kommune er fire begreber centrale for vores arbejde med børn og unge og deres fællesskaber: Dannelse, læring, trivsel og resiliens.

Vi deltager i projektet ”Sammen om Børn”, hvor projektets mål er at skabe bedre deltagelsesmuligheder for alle børn. Samtidig er der stor fokus på nye former for forældreinddragelse og fællesskaber mellem børn, deres forældre og fagprofessionelle. Vi er nået til spor B, hvor vi stadig bliver klogere på hvad vi, sammen med forældrene, kan skabe af meningsfulde fælleskaber.

Det får du hos os 
Du refererer til Distriktslederen og bliver en del af et aktivt og samarbejdsvilligt ledelsesteam. Ledelsesteamet mødes jævnligt til ledelsesmøde. Teamet samarbejder om at lede distriktet, at sætte retning og skabe udvikling.

Vores ledelsesfællesskab medvirker til ”at spille hinanden gode” med forudsætningen om, at vi ledelsesmæssigt kommer i mål med at alle vore børnehuse skal lykkes. Ballerup Kommune har en bred vifte af uddannelsesmuligheder - dem kan vi målrette, således at vi får spillet dig god. 

Hvem er vi
Distrikt baltorp ligger i det centrale Ballerup og har på nuværende tidspunkt 6 børnehuse.

Vi har 160 medarbejdere, og vi har cirka 650 børn i aldersgruppen 0-5 år.

Distriktet afholder fælles arrangementer så som uddannelsesdage, kompetenceudvikling og temaaftener samt arrangementer, hvor børnene er inddraget.

Vores børne- og forældregruppe afspejler området vi bor i med mangfoldighed som den største fællesnævner. Vi vægter forældresamarbejdet og ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere. Vi vægter ligeledes samarbejdet med vore tværfaglige samarbejdspartnere i PPR.

Ledelsesteamet gennemgår i øjeblikket et udviklingsforløb i samarbejde med en konsulent fra kommunens HR-funktion. Du skal have lyst til at deltage i og bidrage til dette forløb.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Distriktsleder Helle Kristensen på telefon 4477 1847. 

Stillingen er en fuldtidsstilling uden øvre arbejdstid.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2024 eller hurtigst muligt.

Vi holder samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne.

Ansøgere der går videre til 2. samtalerunde, skal gennemgå en personanalyse før denne samtale.

Ansøgningsfrist: 15. november 2023.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Rugvænget Rugvænget 10, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934264

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet