Pædagogisk medarbejder søges til Dagplejehuset i Ballerup - Vær med til at skabe tryghed og udvikling for de mindste børn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dagplejehuset i Ballerup – et godt og trygt miljø at være i. Vi bor på en lille sidevej, hvor vi har vores egen oase af en legeplads. Vi er omgivet af store frugttræer og har udgang til et stort grønt areal med gode udfoldelsesmuligheder. Du bliver del af en lille personalegruppe med mange alsidige arbejdsopgaver – hvor relationsarbejde er den aller vigtigste af alle. 

Dine vigtigste opgaver
Vi ønsker en kollega, som vægter det pædagogiske arbejde med de mindste børn højt. Du skal synes det er meningsfuldt at tilbringe tid med børnene, kan lide at lege, er omsorgsfuld og nærværende. Vi forventer, at du tager del i de mangesidede arbejdsopgaver – vigtigst af alt, det daglige arbejde med børnene. Det er derfor vigtigt at du formår at arbejde tillidsskabende og er fleksibel, eftersom vores børnegruppe varierer meget. I Dagplejehuset har vi stor opmærksomhed på, at skabe tryghed for børn og deres forældre. Forældrene skal føle tryghed når de afleverer deres børn, når de ikke passes af deres dagplejer i hjemmet.

Du kan læse stillingsbeskrivelsen her

Dine kompetencer

  • Tager ansvar for at alle børn hører til og har deltagelsesmuligheder i fællesskabet
  • Fleksibel i en til tider travl hverdag
  • Positiv og engageret i at skabe de bedste rammer for børnene
  • Du giver følgeskab på nye innovative pædagogiske tiltag i det daglige arbejde
  • Nysgerrig på at finde og skabe nye veje sammen i den pædagogiske praksis. 

Det får du hos os
Vi kan tilbyde børn, forældre og dagplejere skønne rammer i vores Dagplejehus, hvortil der er knyttet to pædagoger og to medhjælpere. Derudover er der to tilsynspædagoger og en pædagogisk leder i huset. 

Dagplejehuset tilbyder pasning af dagplejens børn, når deres faste dagplejer afholder ferie eller bliver syg. Derfor vil børnegruppen variere i både antal og sammensætning fra dag til dag – og dette kræver særlige relationskompetencer fra de voksne, for at kunne etablere tryg tilknytning til de enkelte børn. 

Derudover kan huset tilbyde pædagogisk sparring mht. forskellige projekter og temaer, samt større børnefællesskaber.

Dagplejehusets faste medarbejdere bruges også som ressource i legestuerne eller i dagplejehjemmene. I Dagplejehuset vægter vi tid, fleksibilitet, nærvær og forudsigelighed, med de samme voksne, for at sikre tryghed for både børn og forældre. 

Hvem er vi

  • En personalegruppe med forskellige kompetencer, alder og erfaring - og lyst til at lære nyt
  • Et lille børnemiljø, med max 20 børn i Dagplejehuset
  • En god og varm stemning 
  • Faglig sparring og udvikling
  • Et mangfoldigt arbejdsmiljø hvor dagene kan være meget varierede.

Dagplejehusets primære funktion er i samarbejde med dagplejerne i Ballerup kommune, at skabe trygge og udviklende rammer, hvor trivsel og deltagelsesmuligheder er pejlemærket. I dagplejehuset kan der max være 20 børn dagligt, derudover kan der være dage hvor vi hjælper til i legestuerne, henholdsvis i Birkegården i Ballerup og Himmel og Hav i Skovlunde. Som noget helt særligt, vægter vi også at kunne tage hjem hos de individuelle dagplejere, hvor vi i samarbejde skaber pædagogisk kvalificerede tilgange til barn og børnefællesskab. 

Det vigtigste i relation til det lille barn, er at du som voksen er tilgængelig, omsorgsfuld og løbende understøtter barnet i dets udvikling.

Hvis ovenstående fanger din interesse og du har mod på at prøve nye udfordringer, så kan det være vi er det helt rette match.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Pædagogisk leder Henriette på telefon2434 3493.  

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. september 2024

Vi forventer at holde samtaler 26. juni 2024.

Ansøgningsfrist: 19. juni 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Kornvænget, 32, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060741

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet