Pædagogisk vejleder til PPR Ballerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig, at være med til at arbejde med børnefællesskaber i en spændende PPR-organisering?

Vi har en ledig fast stilling til en engageret pædagogisk vejleder, som ser fællesskabet som vejen mod større trivsel og udvikling for alle børn. Har du lyst til at arbejde med rådgivning og vejledning af børn/unge, deres forældre samt sparring til de voksne i deres nære miljøer? 

Så er dette job lige noget for dig.

Dine vigtigste opgaver

  • Understøtte udviklingen af gode læringsmiljøer for børn og unge
  • Rådgivning og vejledning af børn, unge og deres familier samt de voksne omkring børnene – særligt på skoleområdet
  • Indgå i konkrete samarbejder, når børn eller unge er udfordrede på deres trivsel, læring og derved muligheden for at udvikle sig i positiv retning

I samarbejde med familier, skoler og dagtilbud vil du bl.a. komme til at arbejde ud fra LØFT (Løsningsfokuseret tilgang) og med BAL (Ballerups Analyse af Læringsmiljøer) – begge analysetilgange på systemisk grundlag.

Dine kompetencer
Vi søger en pædagogisk vejleder som:

  • Har viden og gerne erfaring med PPR’s forskellige opgaver og forskellige samarbejdspartnere
  • Har erfaring med at arbejde med læringsmiljøer i skoler og kunne give vejledning til lærere og skoleledere 
  • Har erfaring med at omsætte pædagogisk viden til praktiske handletiltag som kan formidles videre til netværket omkring et barn 
  • Har erfaring med at arbejde med børn i massivt ufrivilligt skolefravær
  • Har ambitioner om at medvirke til de forandringsprocesser, der er i gang omkring PPR’s rolle og virke
  • Har indsigt i og interesse for det tværfaglige samarbejde og kan skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder
  • Er åben og imødekommende med et ressourceorienteret menneskesyn
  • Er kreativ, visionær, fleksibel og udviklingsorienteret
  • Har et organisatorisk blik og kan navigere i mange arenaer
  • Har en god portion humoristisk sans.

Din uddannelsesbaggrund kan være bundet i en pædagogisk grunduddannelse eller anden relevant baggrund. Du kan have en titel som fx cand.pæd.psyk., cand.pæd.pæd., cand.pæd.soc.

Det får du hos os 

  • Et selvstændigt og varieret job i både monofaglige og tværfaglige teams
  • Et spændende og alsidigt job i en udviklingsorienteret organisation, der lægger vægt på systemisk feedback
  • Dygtige og engagerede kolleger, der vægter refleksion, vidensdeling og humor
  • Supervisionsmuligheder og kompetenceudvikling
  • Mentorordning og mesterlære ift. vores forskellige arbejdsgange- og metoder
  • En organisering, hvor vi lægger stor vægt på, at vi som fagprofessionelle i PPR altid kan sparre med kolleger og nærmeste leder om opgaverne

Vi arbejder med løbende feedback på vores opgaveløsning som led i vores bestræbelser på at blive bedre i arbejdet med kerneopgaven.

Hvem er vi
Du vil som vejleder i PPR komme til at indgå i en gruppe på 12 vejledere og være en del af den tværfaglige supportfunktion.

PPR er organisatorisk placeret i Center for Børn og Ungerådgivning, og er sammensat af faggrupperne; psykologer, logopæder, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykomotorisk terapeut samt pædagogiske vejledere.

Vi har i afdelingen en mangeårig tradition for et tæt og ligeværdigt tværprofessionelt samarbejde mellem faggrupperne, og vi lægger vægt på at have en lærende og nysgerrig kultur i vores organisation. 

Som et nyere tiltag i understøttelse af børnefællesskaber, er vi i PPR optaget af, hvordan vi kan understøtte mellemformer på skoleområdet. Det er et arbejde, der kalder på PPR ’tættere på praksis’ med fokus på, hvordan vi fra PPR kan skabe virkningsfulde indsatser for børn og unge sammen med personalet i skoler og daginstitutioner. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte teamleder Lisbeth Riiskjær Bentsen på telefon 3052 8501.

Du kan også læse mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er 1. februar 2024.

Vi holder 1. samtale d. 15. december kl. 10.30-16.00 og 2. samtaler 19. og 20. december om morgenen.

Ansøgningsfrist: den 11. december 2023

Vil tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-an Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947366

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet