Pædagogmedhjælper med kreativitet og kærlighed til faget

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliver du helt glad i låget af et arbejde, hvor du kan synge, lege og bevæge dig både ude og inde hele dagen? Og elsker du at fordybe dig i kreative processer sammen med børnene? – Så vil vi gerne byde dig hjerteligt velkommen her hos os i børnehaven i vores fantastiske daginstitution Børnehuset Ved Skoven.

Vi mangler lige præcis dig, der kan være med til at understøtte en høj faglig indsats, i et dejligt humørfyldt og ikke mindst lærerigt fællesskab. Du skal være helt frisk på at arbejde med hele tiden at udvikle dig sammen med dygtige kolleger i et dynamisk hyggeligt børnehus med fart på.

Vi elsker voksne, der tør at kravle, hoppe, danse, synge og en masse andet sjov og ballade, men samtidig har vi også brug for en voksen, der kan kramme, hygge og være nærværende. Har du et godt humør, har let til latter, synger du med eget næb og tager du gerne en grimasse på, der kan passe. Er du samtidig glad for at arbejde med børn, brænder for faget, og trives i at være med til at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø i vores børnehave, så er det jo lige præcis dig, vi mangler.

Din vigtigste opgaver
Som medhjælper i vores børnehaveafdeling i Børnehuset Ved Skoven, vil du blive en del af en hverdag, som er præget af et supergodt humør, mange faglige refleksioner, masser af leg og opmærksomhed på sociale relationer. 

Vi har især fokus på børnenes spor og vores læringsmiljøer. Vi arbejder altid med de pædagogiske læreplaner, og især med henblik på at inddrage børneperspektivet. Vi er optaget af legens betydning for børns udvikling og vi arbejder med børnenes deltagelsesmuligheder i disse. 

Dine kompetencer
Vi søger en medhjælper, som: 

  • Brænder for udeliv i alt slags vejr
  • Har stor erfaring med natur og udeliv eller/og har grønne fingre 
  • Har en omsorgsfuld og nærværende tilgang til børnene
  • Brænder for arbejdet med børn i alderen 3-6 år
  • Er kreativ og kan være fordybet med børnene i kreative aktiviteter
  • Har gode samarbejdsevner, er struktureret, har overblik (også i en travl hverdag) og formår at bevare roen
  • Har en imødekommende og positiv tilgang til forældrene
  • Er ansvarsfuld og har mod på at gå ind på lige fod med sine kolleger
  • Kan se muligheder i at arbejde med alsidige dynamiske læringsmiljøer og rum samt kan bidrage til den kreative tankegang omkring dette
  • Er optaget af formålet med den pædagogiske praksis i hverdagsrutinerne
  • Kan indgå i forskellige lege med børnegruppen, bidrage til børns legekompetence og være med til at understøtte inkluderende læringsmiljøer
  • Er undrende, smilende og udadvendt
  • Har lyst til at være en del af et socialt fællesskab.

Det får du hos os

  • En arbejdsplads hvor fællesskaber, leg og trivsel er i fokus
  • En optagethed af at tilrettelægge alsidige, kreative læringsmiljøer, der understøtter barnets trivsel og udvikling
  • Meningsfuld dokumentation, hvor barnets spor er i fokus
  • Analyser og refleksioner i og over det pædagogiske arbejde har en væsentlig betydning
  • En aktiv og engageret personalegruppe, der er optaget af et godt samarbejde
  • Et velfungerende forældresamarbejde med en tilfreds forældregruppe, som vi værner om.
  • Et personale som sammen undrer sig over daglig praksis og faglighed
  • En stærk social personalegruppe både privat og i børnehuset
  • Et hus med plads til højt humør og skæve indfald.

Vores pædagogiske arbejde er kendetegnet ved at være målrettet og struktureret, så alle børns trivsel, udvikling og læring understøttes bedst muligt. Vi er optaget af at være en spændende og faglig udfordrende arbejdsplads, som lægger vægt på at udvikle kvaliteten i børnehusets pædagogik.

Hvem er vi
Børnehuset Ved Skoven er et dynamisk børnehus, beliggende i et hyggeligt landsbylignede område med mange interessante udeområder, legepladser og kun et stenkast fra Hareskoven. Vi bruger ofte vores nærmiljø, men hvis vi vil lidt længere, springer vi gerne på vores to ladcykler, som vi bruger til at komme ud i det danske land. 

Vi lægger stor vægt på vores faste traditioner i børnehuset. Traditioner som afspejler årstiderne. Men også de traditioner som der er omkring højtider.  Vi arbejder med bæredygtighed, som til dels afspejler sig i vores tilgang til affaldssortering, regnvandsindsamling og høj økologiprocent. Derudover har vi egen nyttehave og et 18km2 drivhus på vores legeplads. 

Distrikt Skovvejen er beliggende et dejligt naturområde tæt på Skoven. I distriktet er der fire børnehuse, hvoraf Børnehuset Ved Skoven er det ene. De øvrige hedder Nord- og Sydpolen, Børnehuset Lundegården og Børnehuset Valhalla. Der er ca. 90 medarbejdere og ca. 400 børn. Hvert børnehus har en pædagogisk leder tæt på kerneopgaven. Derudover er der en distriktsleder som i samarbejde med de pædagogiske ledere, varetager at lede distriktet.

Vil du vide mere
Du kan kontakte Nicolai Bonde Hansen pædagogisk leder på telefon 2522 8075 eller Susanne Froberg distriktsleder på telefon 4477 2515.

Du er meget velkommen til at komme forbi til en rundvisning og en snak, inden du søger stillingen.

Læs om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Du kan klikke her for at læse stillingsbeskrivelserne på dagtilbudsområdet 0-5 år. 

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdato 1. februar eller hurtigst derefter.

Ansøgningsfrist: den 19. januar 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune bliver en røgfri arbejdsplads pr. 1. april 2024.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Egebjergvang, 72, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968184

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet