Pædagogmedhjælpere til Børnehuset Platanbuen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Platanbuen søger flere pædagogiske medhjælpere med opstart den 1. april 2024.

Som pædagogmedhjælper i Platanbuen vil din primære opgave være at støtte op om pædagogernes planlagte forløb og daglige rutiner. 

Det nye børnehus kommer til at ligge centralt i Ballerup med rigtig gode muligheder for bevægelse og brug af det omkringliggende miljø. Børnehuset skal stå klar i 2025, og når Platanbuen bliver fuldtallige, vil vi være 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Indtil vi får bygget vores dejlige, nye institution, skal de ny-indskrevne børn og det nyansatte personale til dagligt være i pavillonerne. 

Du vil med en ansættelse i Platanbuen være ansat i hele børnehuset, men vil være fast tilknyttet en gruppe børn.

Dine vigtigste opgaver

  • Støtte op om pædagogernes planlagte forløb og daglige rutiner
  • Små pædagogiske forløb med en mindre gruppe børn, superviseret og oplært af pædagogerne
  • Skabe ro i daglige rutiner. 

Dine kompetencer

  • Kan fokusere på husets kerneydelse med fokus på at drage omsorg og skabe tryghed for børnene 
  • Kan håndtere små konflikter mellem børnene
  • Kan indgå som samarbejdende kollega i både det lille team (din gruppe) og det store team (hele børnehuset).
  • Kan arbejde i fast organisering og struktur for de ansatte, hvor alle ved hvor og hvad de skal lave – dette for at skabe rum til at være sammen med børnene og dine kolleger på en god og effektiv måde.

Du skal bidrage til små og store børnefællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle og du skal være nysgerrig på barnets perspektiv og kunne oversætte barnets intentioner.

Det får du hos os 
I det nye børnehus vil vi gerne arbejde ud fra et anerkendende børnesyn. Vores pædagogisk tilgang skal være empatisk og vi skal udvikle samspil mellem det pædagogiske personale og børnene. Børnene skal føle sig set, hørt og anerkendt som dem de er i et miljø med nærværende voksne. 

Den nye pædagogiske leder har mange års erfaring i at drive et dagtilbud, så når du bliver ansat i Platanbuen vil du få en erfaren leder, som vil være tæt på den daglige pædagogiske praksis og samtidig giver dig et stort rum til at du kan lede din egen pædagogiske praksis i hverdagen. 

Hvem er vi
Børnehuset Platanbuen er et af børnehusene i områdeinstitution Baltorp. Når Platanbuen er fuldtallige, vil vi være 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Indtil vi får bygget vores dejlige, nye institution, skal de ny-indskrevne børn og det nyansatte personale til dagligt være i pavillonerne. 

Distrikt Baltorp ligger midt i Ballerup Kommune, med gode transportmuligheder. Distriktet har seks børnehuse, snart syv, herunder Kirstinevang, Askelunden, Bispevangen, Grantoften, Platanbuen, Stjernehuset og Kornblomsten. 
Hvert børnehus har én eller to pædagogiske ledere til at varetage den daglige ledelse. Derudover er der ansat en distriktsleder, som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager ledelsen i hele distriktet. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte vores pædagogisk leder Susanne Gottschalck på tlf. 2173 2311.

Vil du læse om børnehuset via vores hjemmeside, så er du velkommen til at følge dette link: dagtilbud.ballerup.dk

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk og klik her for at hente stillingsbeskrivelserne i dagtilbud 0-5 år.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er d. 1. april 2024, eller snarest derefter. 

Vi holder samtaler i takt med at vi modtager ansøgninger. 

Ansøgningsfrist: den 29. marts 2024

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Platanbuen 1, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011615

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet