Plejecenteret Albertshøj søger Udviklingssygeplejerske

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet sygeplejerske og har du lyst til at stå i spidsen for undervisning, vidensdeling og kvalitetssikring af vores sygepleje og dokumentation? Ser du dig selv som empatisk og nærværende? Så er det dig vi står og mangler!

Om stillingen

Vi forestiller os at du:

  • Skal være tovholder på audits på medicinhåndtering og dokumentation
  • Planlægger faglige indsatser i samarbejde med centerleder og afdelingsledere
  • Sikre den sundhedsfaglige dokumentation er fyldestgørende og sammenhængende
  • Undervise og vejlede medarbejdere, koordinatorer og ledelse
  • Opdaterer vejledninger og instrukser i vores faglige system Proces Suite
  • Følge op på sundhedsfaglig statistik i Proces Navigator 

Hvem er vi?

Plejecentret Albertshøj rummer 81 plejeboliger. Vi er centralt placeret lige ved Albertslund station og bycenteret. Vi har mange faggrupper ansat som centersygeplejerske, sygeplejersker, koordinatorer, SSH, SSA og aktivitetsmedarbejdere der alle bidrager til opgaveløsningen. Desuden er der ansat administrative medarbejdere, og der er mulighed for at trække på kommunens tilbud f.eks. terapeuter og diætist. Vi er uddannelsessted for elever og sygeplejestuderende. 

Albertshøj udbygger med 36 plejeboliger. Det betyder at hver afdeling udvides med 12 beboere og tilsvarende personale. Etape 3 forventes at være indflytningsklart i slutningen af året.

Hvem er du?

Du er uddannet sygeplejerske, med relevant videreuddannelse på diplom-, master- eller kandidatniveau. Du har måske tidligere arbejdet med kvalitetsarbejde og undervisning. 

Det er en fordel, men ikke et krav, at du kender omsorgssystemet CURA.

Du er modig, initiativrig og god til at tænke ud af boksen. Du har pædagogiske evner og flair for IT. Du arbejder målrettet og er resultatorienteret, med forståelse for drift og rammer.

Vi tilbyder

  • En 32 -37 timers vagt- og weekendfri stilling – du er selvtilrettelæggende, men vi forventer du er fleksibel i forhold til aften og nattevagter.
  • En arbejdsplads hvor der er højt til loftet og kort afstand til det politiske niveau 
  • En engageret og mangfoldig medarbejdergruppe
  • Samarbejde, udvikling og sparring med kollegaer samt samarbejde på tværs af lokalområdets mange samarbejdspartnere
  • Sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen hvor vi tilbyder gratis adgang til Svøm og Fitness 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til plejecenterleder, Connie Lemvig på: 24 92 93 60 eller afdelingsleder Lise Risbo på: 40 47 23 16

Kom gerne og drik en kop kaffe – og se vores dejlige sted - eller besøg os på Facebook: Albertshøj Plejecenter

 

Søg via linket senest den 6. August 2023

Du vil høre nærmere efter ansøgningsfristens udløb

Vi afholder ansættelsessamtaler den 11. august 2023

 
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Der vil i forbindelse med eventuel ansættelse blive indhentet offentlig straffeattest
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e0d98192)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sundhedshuset, Nordmarks Alle, 2620 Albertslund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=e0d98192&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5863105

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet