Proceskonsulent til informationssikkerhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Statens It søger en konsulent til at drive arbejdet med governance og styring i forhold til vores ledelsessystem baseret på ISO 27001, ISO 27701 og ISO 20000.

Om din baggrund er som proceskonsulent eller informationssikkerhedskonsulent er ikke vigtigt, men har du erfaring med drift og vedligeholdelse af processerne i ISO 27001, og meget gerne også ISO 20000 og ISO 27701, vil det tælle som et stort plus. Vi har netop påbegyndt et internt projekt, hvor vi opdaterer hele vores ledelsessystem i forhold til den nye version af ISO 27001:2022, så der vil være rig mulighed for at præge projektet og sikre, at Service Management (ISO 20000) fortsat er en integreret del af ledelsessystemet. Du vil indgå i et team med stort fokus på Governance, Risk & Compliance (GRC), der understøtter organisationen i at levere stabil og sikker it-drift samt høj informationssikkerhed til vores over 40.000 brugere fordelt på 21 ministerområder.

Du vil blive en del af Team Informationssikkerhed og Procesudvikling, som er placeret i stabsfunktionen Sikkerhed & Compliance. Teamet består i dag af 12 medarbejdere.

I stillingen vil du bl.a. skulle arbejde med opfølgning på interne handlingsplaner og rådgive om udformning og forankring af nødvendige sikkerhedspraksisser. Vores opgaver spænder derudover vidt. Vi har fokus på strategi, politik, retningslinjer og processer vedrørende informationssikkerhed, og det omfatter opdatering, udarbejdelse, opfølgning og afrapportering, hvad enten det er rettet mod organisationen eller vedrører svar på henvendelser fra kunder. Nogle opgaver er ad hoc, mens andre er udviklingsopgaver, som skal ud og virke på længere sigt.

Om dig:

  • Du har praktisk erfaring med ISO 27001 og GRC.
  • Du har kendskab til ITIL – og gerne certifikat i ITIL Foundation
  • Du har erfaring med intern audit, gerne risikovurderinger og udarbejdelse af beslutningsoplæg
Vi forventer, at du:

  • har en videregående uddannelse på kandidatniveau
  • har et godt kendskab til standarderne: ISO 27001 og gerne ISO 20000 og ISO 27701 (og ellers forventer vi, at du hurtigt vil tilegne dig viden herom)
  • har gode mundtlige og skriftlige evner, som du dagligt bringer i spil, hvad enten du skal formidle til it-teknikere, kolleger, it-revisorer eller ledelsen
  • er systematisk og struktureret i din opgaveløsning og forstår at arbejde med milepæle og deadlines
  • er imødekommende med en kreativ og problemløsende tilgang til de opgaver, vi bliver stillet
  • Kan yde rådgivning om informationssikkerhed både på taktisk og operationelt niveau.
Om Statens It Vi tilbyder et job i en åben, uformel og dynamisk organisation, præget af et meget højt fagligt niveau og med en uformel og fleksibel arbejdsform med dygtige og kompetente kollegaer.

Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling med et arbejdsmiljø, der er præget af høj aktivitet og brede kontaktflader både internt og eksternt.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesforhold Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Tjenestestedet er Lautruphøj 2, 2750 Ballerup. Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen, samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til niveauet ”HEMMELIGT” og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.

Mere information Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Sune Fosgaard på tlf. 72310931 frem til den 28. december 2023. I perioden fra den 29. december 2023 til 8. januar 2024 kan Områdechef Helle Uldbæk Sørensen kontaktes på tlf. 72311303.

Ansøgning Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via statens rekrutteringssystem senest mandag den 8. januar 2024. Samtalerne forventes at blive afholdt løbende i uge 3 og 4. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. marts 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Statens It, Lautruphøj, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962600

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet