Vil du være med til at koordinere spændende IT-projekter, der styrker Danmarks digitale sikkerhed? I Cyberdivisionen søger vi en struktureret og handlekraftig projektkoordinator, der trives med ansvar, overblik og samarbejde. Her får du en central rolle i udviklingen af fremtidens løsninger – midt i et stærkt fagligt miljø i Ballerup.
Om os
Cyberdivisionen er Forsvarets IT-leverandør, som arbejder for at levere samfundskritiske løsninger gennem digitalisering og IT. Vi skaber værdi ved at udvikle og implementere forretningsnære og robuste it-løsninger. Du bliver en del af et professionelt miljø, hvor vi lægger vægt på samarbejde, innovation og udvikling.
Dine arbejdsopgaver
Som projektkoordinator hos os får du en central rolle i hverdagen og bliver en vigtig støtte for vores projekt- og teamledere. Dine opgaver bliver alsidige og med stor kontaktflade – blandt andet skal du:
- Være med til at ansætte eksterne projekt- og teamledere – og sikre, at alt det praktiske omkring oprettelse og onboarding kører smidigt
- Deltage aktivt i møder med styregrupper, referencegrupper og andre nøgleinteressenter
- Understøtte projekt- og teamlederne ved at holde vores porteføljestyringsværktøj Antura opdateret
- Bidrage ved workshops – både med deltagelse og ved at dokumentere input og beslutninger
Du er typen, der møder nye udfordringer med energi og optimisme – og du trives, når der er mange bolde i luften. Du tager ansvar, skaber struktur og får ting til at ske. Vi forestiller os, at:
- du har et godt overblik, arbejder struktureret og motiveres af at koordinere komplekse opgaver
- du har sans for detaljen – men mister ikke momentum, når der skal handles
- du nyder at følge op, tage ejerskab og holde styr på mange parallelle opgaver
Hos os får du ikke bare et job – du får en meningsfuld rolle i en organisation, der skaber værdi for hele samfundet.
Du kan se frem til:
- en central rolle i en samfundsvigtig enhed med høj faglighed og stærkt samarbejde
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling – gennem uddannelse, sparring og praksis
- et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er god balance mellem arbejde og fritid
- en kultur præget af åbenhed, tillid og engagement
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til jobbet tilknyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Christina Myrup på telefon 728 15309 eller pr. e-mail fmi-c-chufp@mil.dk.
For spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-medarbejder Mathias Fonskov på 3266 5657.
Mangfoldighed i fokus
I Forsvarsministeriet tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Sådan ansøger du
Send os følgende:
- En motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvad der kvalificerer dig til jobbet, og din motivation for at søge.
- Dit CV med relevant erhvervserfaring.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup, Lautruphøj, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e1c880a1-c43a-404a-90b4-3f747203a52d