Projektleder til drifts- og anskaffelsesprojekter inden for søværnets småbåde og RHIB's

dato

Har du bred viden og praktisk erfaring inden for RHIB’s og småbåde? Og kan du se dig selv arbejde med drifts- og anskaffelsesprojekter, udbud og rammeaftaler?

Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er ansvarlig for levering af materiel og IT i ”fred, krise og krig”.

FMI Maritime Division (KAMA) har hovedkontor i Ballerup, og vi arbejder med alt fra brugerspecifikationer, anskaffelsesprojekter, udbud og rammeaftaler til afprøvninger, kontakt til leverandører, henvendelser fra brugere, fagteknisk opgaveløsning og alt muligt andet relateret til Søværnet, Marinehjemmeværnet m.fl.

Om stillingen
Dit hovedarbejdsområde er Rhib’s og småbåde i Søværnet, hvor du i samarbejde med blandt andet kollegaer, brugere, leverandører, blandt andet skal arbejde med:

  • Nyanskaffelser.
  • Udvikling og afvikling af materiel.
  • Afprøvning.
  • Kontrol af arbejde udført af civile leverandører og Forsvarets værksteder etc.
  • Daglig drift også i forbindelse med andre af Søværnets skibe og fartøjer.
  • Opfølgning på aftaler og tilbud fra leverandører
Du har en varieret arbejdsdag, hvor du kan forvente nye opgaver, og hvor du har rig mulighed for selv at planlægge.

Du har mulighed for relevant videreuddannelse. Og du er en del af et velfungerende hold bestående af både militære og civile, der arbejder i et varieret miljø med en åben omgangstone.

Vi vægter faglighed, daglig sparring og stor fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde. Dit faste arbejdssted er i Ballerup eller Flådestation Korsør.

Om dig
Du er skarp på Rhib’s og småbåde generelt, og du har relevant erfaring enten fra det civile eller fra sejlende tjeneste i Søværnet. Og du:

  • Har erfaring med motorer, drift og reparation af Rhibs og mindre både.
  • Taler og skriver dansk og engelsk på specifikationsniveau.
  • Har kendskab til SOLAS, DNV og andre relevante regelsæt.
  • Har kendskab til SAP MM og PM og til Søværnet.
Som person danner du relationer og trives i et miljø, hvor der kan komme ændringer ”over natten”. Du føler dig hjemme i et varierende og politisk påvirket miljø, hvor du tager initiativ i nye situationer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op som både civil og militær, funktionsbeskrivelsen tilrettes den valgte kandidat.

Stillingen er en seniorsergent/chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Dit faste tjenestested vil være i Ballerup eller Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.



KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Niels B Mejlhede, KCM Fartøjer på tlf. 51361344 eller medarbejder Jan Cordes på tlf. 25552672.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 27. april 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/369bb6db-cd78-4869-9c17-fa5e42577827

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet