Projektleder til oprydning og flytning af historisk museumssamling i Ballerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at få ansvaret for en klar, afgrænset og stor arbejdsopgave med en ældre og ”let støvet” museumssamling?  Du bliver en del af en lille velfungerende arbejdsplads, der ligger i idylliske landlige omgivelser, og samtidig tæt på byen.   

Dine vigtigste opgaver
Arbejdet består af gennemgang og oprydning af en ældre museumssamling med kulturhistoriske genstande - herunder kassation. Arbejdet er forberedelse til flytning af samlingen til et andet magasin. 

Du vil være hovedansvarlig for arbejdet, der samtidig foregår i samarbejde med en lille gruppe frivillige der beskæftiger sig med samlingen, konservator fra bevaringscentret samt museumslederen.

Dine kompetencer

  • Kandidatuddannelse inden for historie, etnologi eller lignende.
  • Erfaring med samlingsarbejde fra museum eller arkiv.
  • Erfaring med museernes fælles registreringssystem af museernes samlinger SARA eller evt. erfaring med andet registreringssystem.
  • Arbejder struktureret og effektivt.
  • Kan organisere en større oprydning og bevare overblikket.
  • Kan arbejde både alene og sammen med andre.

Det får du hos os 
Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads i et historisk landsbymiljø, hvor hverdagen er præget af fleksibilitet. Flekstid og betalt frokost.

Hvem er vi
Ballerup Museum er et lille kulturhistorisk museum med fire lønnede medarbejdere og ca. 50 engagerede frivillige tilknyttet stedet. Lønnede- og frivillige medarbejdere arbejder tæt sammen, og stemningen er god. 

Museets arbejdsområde er Ballerup Kommunes historie. Emnemæssigt beskæftiger museet sig med nyere tids kulturhistorie med særlig vægt på byudviklingen fra landsbyer til moderne forstad. Særsamlingen, der relaterer til storfyrstinde Olga, den russiske zar-familie og de migranter, der kom til Danmark som følge af den russiske revolution i 1917 udgør en særlig del af museets arbejdsområde.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Mette Jensen på telefon 44773090.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2025

Vi forventer at holde 1. samtaler uge i 47 og eventuelle 2. samtaler uge 48. 

Stillingen er på 37 timer og er en et-årig projektansættelse.

Ansøgningsfrist: 12. november 2024

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og eller børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Pederstrupvej, 53, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6137856

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet