Psykiatrisk Center Ballerup søger læger med interesse for ambulant psykiatri til fagligt udviklende stillinger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliv en del af et stort center med over 40 speciallæger, en stor gruppe yngre læger, mange forskellige afsnit og specialfunktioner samt et godt kollegialt miljø.

Hverdag og ansvarsområder

Du tilknyttes et af vores ambulatorier, hvor du deltager i det kliniske arbejde, herunder:

  • Indledende samtaler med nye patienter
  • Udarbejdelse af behandlingsplaner
  • Tværfagligt samarbejde og deltagelse i behandlingskonferencer og netværksarbejde
…Alt sammen under supervision af erfarne læger og speciallæger og øvrige medarbejdere.

Vi lægger vægt på et trygt arbejdsmiljø med mulighed for faglig sparring og fokus på læring.

Patientforløbene og behandlingsprincipperne er velbeskrevne, og alle medarbejdere støtter hinanden i det daglige arbejde. Der er derfor gode rammer for at arbejde kvalificeret som læge, selvom man ikke har erfaring med den specifikke målgruppe

Reservelægerne har vagter på centeret. Der er altid to yngre læger i vagt foruden bagvagt og speciallæge, så du står aldrig alene.


Hos os får du:

  • Fælles introduktion og oplæring og derefter følgevagter
  • Mulighed for daglig supervision, fælles undervisning og klinikker 2-3 gange om ugen
  • Altid to læger i tilstedeværelsesvagt og speciallæge i front, så du kan få råd fra en mere erfaren kollega
  • Universitetsmiljø med både præ- og postgraduat uddannelse og forskning
Det faglige miljø på Psykiatrisk Center Ballerup

Du bliver en del af lægegruppen på Psykiatrisk Center Ballerup på omkring 90 læger.

På centeret har vi:

  • Akutmodtagelse og 10 døgnafsnit
  • To psykiatriske ambulatorier (FACT) i Gladsaxe og Ballerup, OPUS-teams, to psykoterapeutiske ambulatorier og et ældrepsykiatrisk ambulatorium
  • Specialfunktioner indenfor spiseforstyrrelser, PTSD og transkulturel psykiatri med internationalt førende forskningsmiljøer
  • Uddannelse af læger og andre faggrupper
Ansættelsesvilkår

Du ansættes som læge på trin 1, eller evt. på trin 2 hvis du har autorisation til selvstændigt virke og nogle års erfaring som læge.

Vi ønsker, at du starter snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.


Ansøgningsprocedure

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte cheflæge Jens Drachmann Bukh på 22 62 28 13 eller jens.drachmann.bukh@regionh.dk

Søg stillingen ved at uploade Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter via linket her på siden. Ansøgningsfristen er den 22. januar 2024.

Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956758

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet