Psykiatrisk nattevagt på center i Ballerup søges til engageret team

dato

Vores ene nattevagt har søgt nye udfordringer og vi søger derfor en ny kollega. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor det er godt at være, og hvor du afhængig af timeantal også kan tage enkelte dag- eller aftenvagter.

Vi søger en ny kollega til afsnit 14 på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor vi kan tilbyde et fagligt miljø, hvor:

  • Vi tilrettelægger vores arbejde ud fra en recoveryorienteret tilgang, med patientens mål i fokus.
  • Kognitiv- og dialektisk adfærdsterapi (KAT og DAT) er en integreret del af vores behandling.
  • Der er mulighed for at fordybe sig i den enkelte patients problematikker.
Vi er fagligt kreative ift. at finde frem til, hvad der virker for den enkelte.

Lidt om os

Vi er en engageret personalegruppe, som ledes af en synlig og fagligt erfaren ledelse, og som trives rigtig godt med hinanden. Vi arbejder tværfagligt og udover plejepersonalet, har vi en fast overlæge i afsnittet, en socialrådgiver og så deler vi en fysioterapeut og en ergoterapeut med vores søsterafsnit.

Vi arbejder alle tæt sammen om patientarbejdet og vores fælles arbejdsmiljø. Vi er et afsnit, som hele tiden stræber efter at blive bedre – og når vi har travlt, er vi gode til at sænke barren og prioritere i fællesskab.

Som en del af vores behandling tilbyder vi blandt andet:

  • Mindfulnessgruppe og åndedrætsøvelser
  • Forskellige fysio- og ergoterapeutiske grupper, herunder motionsrum, boldspil og rolig fysioterapi.
  • Sansestimulation, herunder isbade og andre udfordrende aktiviteter
  • Ugentlig undervisning i Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) og psykoedukation på Skolen for Recovery, som ligger i nærheden
  • Pop-op Søvngruppen
  • Vi skal til i samarbejde med en kultur og kirkemedarbejder oprette en læsegruppe
Forventninger til dig

  • Du er stærk i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt og har erfaring med grundlæggende psykiatrisk sygepleje
  • Hvis du ikke allerede har Region Hovedstadens Psykiatris kognitive uddannelse, ønsker at tage denne og arbejde målrettet med metoderne i praksis
  • Du reflekterer over din praksis, så din faglighed hele tiden udvikler sig
Vores faglige tilbud til dig som ny kollega på afsnit 14

  • ​Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed og faglig udvikling.
  • Du er god til at bruge og samarbejde med dine kolleger
  • Vi tilbyder undervisningsforløb, øvelse og opbygning af praksisnærekompetencer indenfor kognitiv- og dialektisk adfærdsterapi i hhv. miljøet, individuelt og i grupper.
  • Mulighed for at arbejde med en bred vifte af psykiatriske diagnoser.
  • Et team af dedikerede, erfarne kolleger, der værdsætter samarbejde og vidensdeling.
  • Supervision ved psykolog.
Der er en individuel tilrettelagt introduktionsperiode samt mentorordning i et år efter ansættelsen.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Stillingen er i blandede vagter, primært nattevagter med weekendvagt hver anden uge alt efter ønske og behov.

Tiltrædelse 1. marts 2025 eller efter aftale.

Ansøgningsprocedure

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Stine Kaufmann eller assisterende afsnitsleder Rikke Urhammer på 38645007.

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket her på siden.

Sidste frist for ansøgning er den 5. januar 2025.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at holde samtaler fredag den 10. januar. 2025.

Vil du vide mere om arbejdspladsen?

Afsnittet er beliggende på Psykiatrisk Center Ballerup, der som en del af Region Hovedstadens Psykiatri er et stort universitetshospital i vækst. Vi har en lang rækkeambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Centerets medarbejdere har adgang til massage, fitnesstilbud og en god kantine. Derudover har ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri gode rabatordninger til en række virksomheder og produkter.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/527e5ac3-b8cc-44b9-91e8-a6a8c0158fb8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet