Høj tværfaglighed, helhedsorienteret tilgang og et godt arbejdsmiljø er i højsædet i teamet – vil du være en del af dette? Vi tilbyder en spændende stilling, hvor din fornemmeste opgave i samarbejde med det tværfaglige team, bliver at imødekomme patienters akutte behov for psykiatrisk behandling og forebygge indlæggelser ved at tilbyde hurtig og intensiv opfølgning.
Om jobbet Du vil have selvstændigt ansvar for egne patientforløb, hvor du følger patienten fra henvisning til afslutning. Samtaler med patienterne er fortrinsvis i Akuthuset, men kan også foretages som hjemmebesøg.
Du kommer til at have et tæt samarbejde med dine kollegaer, hvor løbende sparring vægtes højt. Vi samles ved daglig visitering af patienter, som er henvist til teamet. Vi har ugentlig gennemgang af patienter, -teammøde, behandlingskonference og fælles undervisning samt supervision.
Du bliver en del af en tværfaglig kollegagruppe bestående af psykologer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver og læger med erfaring, høj faglighed og et godt kollegialt arbejdsmiljø.
Formålet er at imødekomme patienters akutte behov for psykiatrisk behandling samt forebygge eventuelle indlæggelser ved at tilbyde en hurtig, kort og intensiv behandling, uanset patientens udfordringer.
Om Akuthuset Akutteamet er en del af Akuthuset, som huser en døgnåben akutmodtagelse, et åbent afsnit med 10 sengepladser, et intensivt afsnit med aktuelt 11 sengepladser og ECT.
Vi er et stort hus med en bred sammensat personalegruppe med et stærkt sammenhold, hvor vi passer på hinanden i en til tider travl men meget givende og varieret hverdag.
Og hvem er du så? Vi ønsker os, at du har erfaring med psykiatri, er god til at arbejde selvstændigt og tværfagligt.
Det er en fordel hvis du har erfaring med samtaleforløb og har kendskab til den kognitive tilgang. Det vigtigste er dog, at du har en stor lyst til at arbejde med patienter i den akutte fase og at du er i stand til at skabe en tillidsfuld relation på kort tid.
Hvad tilbyder vi så? Vi tilbyder en skræddersyet introduktion til arbejdet ud fra dine behov og tidligere erfaringer. Du vil få tilknyttet en mentor, som løbende vil følge op på din faglige udvikling og trivsel, for at understøtte at du føler dig tryg i opgaveløsningen. Der er ugentlig behandlingskonference og teammøde. Vi arbejder løbende med forbedringer og har månedsvis supervision.
Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med arbejdstid fra kl. 8.00 – 16.00, kl. 10.00 -18.00 og kl. 12.00 – 20.00 på hverdage, samt vagt hver tredje weekend.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro¬program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Stillingen er til besættelse 1. juni eller efter aftale.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien".
Ansættelsesprocedure Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at teamleder Maja Rugholm Bom på tlf: 21 39 87 99.
Hvis du har lyst til at se Akutteamet, byder vi gerne på en uformel kop kaffe og en snak.
Ansøgningsfristen er den 1. april 2025.
Samtaler afholdes den 7. april 2025.
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.
Om Psykiatrisk Center Ballerup Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.
Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3af8836f-7357-4308-9cca-70c6b29a4999