Autoriseret psykolog søges til nyoprettet stilling
Vil du gøre en forskel for mennesket, samfundet og fremtiden?
Hos Forenede Care ved vi, at ikke to mennesker er ens, og at det, der virker for én, ikke nødvendigvis virker for en anden. Vi har hjertet med, når vi skaber en løsning - Dette gælder i dialogen med vores beboere såvel som vores medarbejdere.
Om jobbet
Vi søger lige nu en nærværende kollega til at varetage en stilling som psykolog med tiltrædelse pr. 1. marts 2025. Du vil blive ansat i Forenede Care, blive en del af staben, som har fælles kontor i Ballerup, og være en del af hverdagen ude på vores centre. Staben består af lønkørsel, controlling, økonomi, HR, marketing, direktør og driftschef. Du vil referere til driftschefen. Vores centre består af tre plejecentre, tre krisecentre og et neurorehabiliteringscenter for senhjerneskadet.
Som autoriseret psykolog vil du spille en central rolle i at skabe et trygt samtalerum for både børn og voksne beboere gennem psykologsamtaler. Vores beboere er udfordret på forskellige niveauer, hvor nogle kan have et forbrug af rusmidler og have velbehandlet psykiatriske diagnoser.
Du vil også fungere som sparringspartner og supervisor for vores medarbejdere og ledere, hvor vi prioriterer et højt fagligt niveau og værdsætter dine idéer og input. Du kommer til at samarbejde med flere forskellige faggrupper som psykologer, socialrådgivere, pædagoger, terapeuter, sundhedspersonale og ledere. Derudover vil du have et tæt samarbejde med driftschefen og HR-generalisten for at finde løsninger, der imødekommer hver beboers, medarbejders og leders individuelle behov.
De faglige metoder, som vi anvender på vores krisecentre, er blandt andet Responsbaseret praksis, Empowerment og Low Arousal.
Dine arbejdsopgaver består i:
- Beboerfokus: Afholdelse af psykologsamtaler med beboerne på vores krisecentre og i boenheden på vores neurorehabiliteringscenter. På et af vores krisecentre er der også børn, som kan have brug for psykologsamtaler
- Medarbejdersupervision eks. vedr. svære oplevelser med beboere, pårørende og kollegaer
- Ledersupervision eks. vedr. håndtering af medarbejderproblematikker eller oplevelser relateret til beboere, pårørende og kollegaer
- På sigt vil der også være mulighed ekstern supervision af klienter uden for Forenede Care. Det kan eks. være på et andet krisecenter.
- Dokumentere forløb i omsorgssystemerne. Vi anvender Danjournal på vores krisecentre
- Input til arbejdsmiljøet i samspil med vores HR-generalist og driftchefen
Da stillingen er nyoprettet, vil du have mulighed for at præge den.
Vi forventer at du:
- Du er uddannet og autoriseret psykolog med specialiseret viden inden for vold i nære relationer, voldens dynamikker og konsekvenser, gerne også med viden inden for erhvervet hjerneskade som autoriseret neuropsykolog
- Har kendskab til Serviceloven, herunder §107 og §109, som danner grundlag for arbejdet med beboere på krisecentre og i boenheder
- Har en voldsfaglig baggrund
- Har en overbygning i supervision
- Har terapeutisk erfaring med traumatiserede voksne og gerne også børn
- Har teoretisk viden inden for udviklingsteori, voldsfaglig teori, krise- og traumeteori samt den narrative teori og metode
- Har kendskab og/eller erfaring med Responsbaseret praksis
Om dig
- Empatisk og anerkendende i din tilgang til både borgere og kollegaer
- Du besidder samarbejdsevner og bidrager med energi til teamet
- Du trives med at arbejde selvstændigt såvel som i teams
- Du trives med at være på farten og ikke kun være på en lokation
- Du er motiveret til at indgå i et job, hvor der stilles krav til dine evner for dokumentation og løbende deling af viden og erfaring
Dit team
Som en del af vores team tager vi ansvar for hinanden og står ved vores løfter. Vi engagerer os aktivt og finder løsninger i enhver situation. Gennem vores handlinger skaber vi tryghed og viser omtanke i hverdagen. Vi deler idéer og erfaringer på tværs af teamet, og alle spørgsmål er velkomne. Vi lytter til hinanden og er interesserede i hinandens liv. Samtaler og latter er en naturlig del af vores daglige arbejde, og vi prioriterer fællesskabet - tit og ofte mødes vi f.eks. til fælles måltider på kontoret. Hos os opstår stærke relationer gennem interesse for hinanden og samarbejde på tværs af teamet.
Hos Forenede Care kan vi tilbyde:
- Et firma med fokus på trivsel og udvikling
- Fleksible arbejdstider
- Frokostordning på hovedkontoret
- Sundhedsforsikring
- En organisation hvor du har mulighed for at dygtiggøre og udvikle dig fagligt og personligt
- Samarbejde med faglig dygtige og dedikerede kollegaer
- Spændende og udfordrende opgaver i arbejdet med målgruppen
- En afvekslende hverdag
- Derudover er mulighed for at indgå i et netværk med vores neuropsykologer på vores neurorehabiliteringscenter
- Et vigtigt og meningsfuldt formål i at forebygge og bekæmpe vold
Løn- og ansættelsesforhold:
- Stillingen lønnes efter kvalifikationer
- Arbejdstiden vil være i hverdagene både i dag- og aftentimerne.
- Ved ansættelse indhentes børne - og straffeattester
Ansøgning og kontakt
Send os en motiveret ansøgning, samt dit CV senest den 13.01.2025. 1. jobsamtale forventes at blive afholdt den 20.01.202
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Annette Jellesmark på telefon +45 21 51 30 40 efter den 27.12.2024 eller via e-mail: annj@forenede-care.dk.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen.
Om Forenede Care
Forenede Care A/S er et 100% danskejet familie selskab, der er specialister indenfor neuro,- social- og ældreområdet. Forenede Care er en del af Forenede Koncernen, som blev startet af Peer C. Krogh i 1959 med sin cykel, spande og klude. Dengang startede han Forenede Service og i dag er Forenede en professionel koncern med fire selskaber i Danmark og Sverige og over 11.000 medarbejdere.
Hos Forenede Care mener vi, at det både kan være udfordrende og utrygt at skulle flytte fra sit hjem og sin familie, i en kortere eller længere periode. Vi er Forenede Care, og vi er specialister i professionel omsorg, pleje og rehabilitering. Alle vores centre er indrettet som hyggelige hjem med plads til kæledyr, grønne planter og fuglekvidder. Vi møder beboeren med overskud, nærvær og ægte engagement. Alt hvad vi gør, handler om beboernes og deres hverdag.
Vil du vide mere om os? Besøg vores hjemmeside på www.forenedecare.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hovedkontor Ballerup, Borupvang, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6159353