Psykolog til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du har nu muligheden for at få en fast stilling i et spændende og udviklende speciale. Her værner vi om den gode behandling, det gode arbejdsmiljø og respekten for hinandens faglighed.

Du bliver en del af et specialiseret tilbud, der behandler voksne patienter med alvorlig spiseforstyrrelse ofte med komorbiditet. Vi modtager patienter fra hele Region Hovedstaden.

I samarbejde med et tværfagligt team kommer du til at arbejde med normalisering af vægt og spisemønster, forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer, behandling af psykiatrisk komorbiditet, terapi/støtte til indsigt i de tanker, følelser og adfærd, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen, samt motivation for behandling.

Behandlingen bygger på elementer fra kognitiv terapi, dialektisk adfærdsterapi samt motivationsfremmende terapi.


Jobbet

Som psykolog i afsnittet, skal du varetage forskellige opgaver.

Det terapeutiske arbejde med den enkelte patient fylder mest. Derfor skal du have lyst til de langvarige og ofte krævende samtale-forløb med denne patientgruppe.

Derudover omfatter arbejdsopgaverne bl.a.:

  • Indledende vurderinger og behandlingsplaner

  • Pårørendesamarbejde

  • Gruppeterapi (DAT eller MET)

  • Et ugentligt måltid med patienterne

  • Deltagelse i tværfaglige møder med og uden patienter

  • Deltagelse i forskellige tværfaglige og monofaglige arbejdsgrupper

Du er med til at sikre kvalitet og medvirker til at udvikle afsnittet i forhold til gode, sammenhængende patientforløb. Hertil medvirker du til at patientbehandlingen i afsnittet er i overensstemmelse med afsnittets og Region Hovedstadens Psykiatris krav, mål, visioner og værdier.


Vi tilbyder

  • Et engageret tværfagligt team med høj faglighed og godt humør.

  • Et selvstændigt, krævende og givende arbejde

  • Relevant specialeoplæring og sparring.

  • Supervision & undervisning.

  • Stor indflydelse på forbedringsarbejdet og udviklingen af afsnittet.


Om dig

Du er uddannet Cand.Psych og har erfaring med kognitiv terapi. Har du også erfaring med dialektisk adfærdsterapi, motivationsfremmende terapi og/eller behandling af spiseforstyrrelser, er det en fordel.

Vi søger en kollega, der har:

  • Et helhedssyn omkring patienten både somatisk og psykiatrisk

  • Modenhed, engagement, ro og tydelighed både verbalt og non-verbalt

  • Gode samarbejdsevner og selvstændighed

Du har ikke nødvendigvis alle ovenstående kompetencer, men modenhed og ro samt lysten og evnen til at indgå i det tværfaglige arbejde, vil blive prioriteret højt.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse 1. januar 2024 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.


Ansøgningsprocedure

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder, Anne Jøker Hansen på 38 64 60 47 eller 30 22 22 73.

Søg stillingen ved at sende ansøgning, CV og relevante eksamensdokumenter via linket her på siden. Ansøgningsfristen er torsdag d. 16. november 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 21. november 2023.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på www.psykiatri-ballerup.dk. Du kan også læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på: "Job i Psykiatrien".



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928888

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet