Psykolog til Personlighedsforstyrrelsesteam i Psykiatrisk Ambulatorium - Skab trivsel og faglighed!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at blive en del af et mindre behandlerteam præget af god atmosfære, en meget høj faglighed og tæt samarbejde omkring patienterne? Så har vi en rigtig spændende stilling til dig!


Vi søger en psykolog (Cand.psych.) til vores personlighedsforstyrrelsesteam i Psykoterapeutisk Ambulatorium på Psykiatrisk Center Ballerup, og derudover søger vi også flere barselsvikarer til vores ambulatorium.


Kollega i vores personlighedsforstyrrelsesteam
I vores team har vi et stort fokus på åbenhed, tryghed og tydelighed for at skabe de bedste betingelser for et rigtig godt læringsmiljø, og den sociale trivsel har høj prioritet. Vi behandler Emotionel Ustabil Personlighedsstruktur samt Ængstelig Evasiv Personlighedsstruktur i hovedfunktion.

Personlighedsforstyrrelses-teamet består af 1 speciallæge i psykiatri, 3 psykoterapeuter med sundhedsfaglig baggrund samt 3 psykologer.

Vi arbejder ud fra evidensbaserede metoder med bl.a. Dialektisk Adfærdsterapi og Kognitiv Adfærdsterapi, og vi arbejder manualbaseret. Vi tilbyder en kombineret behandling med både individuel terapi og gruppebehandling, og vi har desuden inddragelse af pårørende.


Psykoterapeutisk Ambulatorium Ballerup
Personlighedsteamet er et ud af tre velfungerende og udviklingsorienterede teams i et større psykoterapeutisk ambulatorium.

Vores ambulatorie er kendetegnet ved kvalificerede og engagerede medarbejdere, en høj kvalitet i behandlingen og et godt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på et udviklende og tillidsfuldt læringsmiljø med tid til supervision og undervisning, så man som medarbejder føler sig klædt på til opgaven og trives med at gå på arbejde.

Både det faglige og det sociale fællesskab spiller en stor rolle, og vi gør i hverdagen brug af hinandens kompetencer på tværs af teams. I vores ambulatorium har vi et stort fokus på trivsel i måden som vi er sammen på, taler til hinanden og om hinanden, og vi har fokus på self-compassion og arbejdsglæde som en del af hverdagen.

Vi er i alt 33 medarbejdere i Psykoterapeutisk Ambulatorium, opdelt i 3 teams med hver sin teamkoordinator. Flertallet af medarbejderne er psykologer, og derudover er der læger, sygeplejersker og deltids socialrådgivere - og vi har eget sekretariat.

De tre teams varetager udredning og behandling af henholdsvis: Depression enkeltepisode og periodisk, Personlighedsforstyrrelser emotionelt ustabil og evasiv personlighedsstruktur samt PTSD, hvor vi også varetager regionsfunktionen for hele Region Hovedstaden.

Der er i et vist omfang mulighed for at arbejde med øvrige diagnosegrupper i vores ambulatorie, på tværs af teams.


Dine primære arbejdsområder er:

  • Psykoterapi ud fra evidensbaserede metoder, primært individuelt.
  • Indledende vurderinger og udredning, hvis du er autoriseret eller tæt herpå.
  • Netværkssamarbejde og pårørendearbejde.
  • Deltage aktivt i samarbejdsflader og evt. udviklings- og forskningsrelaterede opgaver.
  • Indgå i teamfunktioner som behandlingskonferencer, supervisionsgrupper, teammøder og fællesmøder, samt undervisning i ambulatoriet.

Vi er særligt på udkig efter dig som har:

  • Erfaring med personlighedsforstyrrelser.
  • Erfaring med kognitiv adfærdsterapi.
  • Erfaring med psykiatri.
Det er derudover et stort plus hvis du er selvstændigt arbejdende men kan indgå i samarbejde, og har en naturlig tilgang til tværfagligt samarbejde og et ønske om at bidrage til det gode arbejdsmiljø.


Om Psykiatrisk Center Ballerup
PC Ballerup er et moderne hospital med ca. 750 ansatte og hovedfunktioner indenfor akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling. PCB har specialfunktioner inden for behandling af PTSD, spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri. Vi arbejder tæt sammen med Herlev Hospital omkring somatisk komplikation og komorbiditet bl.a. via udbygget tilsynsfunktion og undervisning. Vi har præ- og postgraduat uddannelse på alle niveauer.
PC Ballerup har en stor psykologgruppe på over 80 personer på tværs af afsnittene.

Der er fri parkering på PC Ballerup samt en meget attraktiv kantineordning.


Ansættelsesvilkår:
Stillingen er til besættelse 1. september 2024 eller snarest derefter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.


Har vi vakt din interesse?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialpsykolog Kirsten Stengaard Møller på 38645010, eller ledende overlæge Clas Winding Christensen på 38644723.

Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV og eksamensbevis via linket her på siden.


Ansøgningsfristen er den 18/6 - 2024.
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 25 og 26.


Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059785

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet