Psykolog til PPR Ballerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig, at være med til at arbejde med børnefællesskaber i en spændende PPR-organisering?

Vi har en ledig fast stilling til en engageret psykolog, som har lyst til at gå ud i praksis i daginstitutioner og skoler. Opgaverne er blandt andet at facilitere, undersøge og arbejde med udfordringer såsom nedsat opmærksomhed og impulsivitet, mistrivsel og fraværspolitikker hos børn og unge. 

Dine vigtigste opgaver

  • Understøtte udviklingen af gode læringsmiljøer for børn og unge
  • Indgå i konkrete samarbejder, når børn eller unge er udfordrede på deres trivsel, læring eller muligheden for at udvikle sig i positiv retning
  • Som psykolog i PPR arbejder du både forebyggende, foregribende og indgribende ud fra en systemisk tilgang til børn, unge og familier
  • I samarbejde med familier, skoler og dagtilbud vil du blandt andet komme til at arbejde ud fra LØFT (Løsningsfokuseret tilgang) og med BAL (Ballerups Analyse af Læringsmiljøer) – begge analysetilgange på systemisk grundlag
  • Vi arbejder endvidere med udgangspunkt i Ballerup Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik.

Dine kompetencer
Vi ser gerne, at du har erfaring fra et eller flere pædagogiske miljøer, samt at du har et brændende ønske om at udvikle dig inden for pædagogisk psykologi. Jobbet som psykolog i PPR er varieret og udviklende og fordrer høj grad af selvstændighed og initiativ. Du skal være komfortabel med at arbejde procesorienteret og arbejde med opgaver med høj kompleksitet. 

Arbejdet vil oftest foregå i et tværprofessionelt samarbejde, som også kalder på evnen til at danne sig overblik og skabe retning i en indsats omkring en given opgave. 

Det kalder ligeledes på at kunne håndtere og inddrage forskellige perspektiver og forventninger fra borgere og samarbejdspartnere.

Det får du hos os 

  • Et selvstændigt og varieret job i både monofaglige og tværfaglige teams
  • Et spændende og alsidigt job i en udviklingsorienteret organisation, der lægger vægt på systemisk feed-back
  • Kompetente og engagerede kolleger, der vægter refleksion, vidensdeling og humor
  • Supervisionsmuligheder og kompetenceudvikling
  • Mentorordning og mesterlære ift. vores forskellige arbejdsgange- og metoder
  • En organisering, hvor vi lægger stor vægt på, at vi som fagprofessionelle i PPR altid kan sparre med kollegaer og nærmeste leder om opgaverne
  • Vi arbejder med løbende feedback på vores opgaveløsning som led i vores bestræbelser på at blive bedre i arbejdet med kerneopgaven.

I PPR Ballerup er vi optaget af løbende faglig udvikling, både fælles og i de enkelte faggrupper. Fra sommeren 2022 begyndte vi i psykologgruppen i denne forbindelse på specialiseringsmoduler i pædagogisk psykologi, som sigter imod en styrkelse af en fælles faglig- og forskningsbaseret profil i vores arbejde.

Hvem er vi
PPR er organisatorisk placeret i ’Center for Børn og Ungerådgivning’, og er sammensat af faggrupperne; psykologer, logopæder, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter samt pædagogiske vejledere.

Psykologerne indgår i distriktsinddelte tværfaglige teams sammen med PPR-kolleger, sundhedsplejesker og rådgivere. Psykologerne samarbejder med skoler, dagtilbud og specialtilbud i distriktet.

Vi har i afdelingen en mangeårig tradition for et tæt og ligeværdigt tværprofessionelt samarbejde mellem faggrupperne, og vi lægger vægt på at have en lærende og nysgerrig kultur i vores organisation. 

Som et nyere tiltag i understøttelse af børnefællesskaber, er vi i PPR optaget af, hvordan vi kan understøtte mellemformer på skoleområdet. Det er et arbejde, der kalder på PPR ’tættere på praksis’ og hvordan vi fra PPR kan skabe virkningsfulde indsatser for børn og unge sammen med personalet i skoler og daginstitutioner. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte teamleder, Anne-Mette S. Midtgaard på telefon 4477 3205 eller teamleder, Lise S. Engstrøm, på telefon 4477 1784.

Du kan også læse mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på: job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2024 eller hurtigst muligt. 

Vi forventer at holde 1. samtaler den 13. november 2023 og 2. samtaler den 15. november 2023. 

Ansøgningsfrist: 9. november 2023.

Vil tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om Lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-an Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926030

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet