Psykolog til rusmiddelbehandling i Brydehuset - genopslag

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du på udkig efter en spændende og udfordrende stilling som psykolog? Så er Brydehuset det rette sted for dig! Vi er et veletableret hus med speciale inden for rusmiddelbehandling. Vi tilbyder henholdsvis gruppebaserede og individuelle terapeutiske forløb, samt pårørende- og familiesamtaler. 

Som psykolog i Brydehuset vil du have en afgørende rolle i behandlingen af vores borgere og være med til at skabe positive forandringer i deres liv. Du vil blive en del af et tværfagligt team, hvor både psykolog-, social- og sundhedsfaglige professioner er repræsenterede. Den metodiske tilgang er primært kognitivt funderet, men vi ser gerne, at du er åben og nysgerrig over for andre tilgange og metoder, der også anvendes i huset. 

Da en del af vores borgere er i arbejde eller under uddannelse, ligger en del af behandlingen i ydertimerne. Det forventes derfor, at du kan arbejde to til tre gange om ugen til kl. 18.

Brydehuset er en del af Ballerup Kommune og udbyder stof- og alkoholbehandling til kommunens egne borgere og til borgere fra omkringliggende kommuner. Målgruppen er bred, og problemstillingerne kan være forskellige og komplekse. Derfor har vi en helhedsorienteret tilgang både i terapien og i samarbejdet i det tværfaglige team. Borgersager drøftes løbende, og du forventes at bidrage med udgangspunkt i din faglighed. Du vil samtidig have mulighed for at trække på viden fra dine kolleger, som bl.a. kan bidrage med et socialt- og sundhedsfagligt perspektiv, og sammen vil I søge at støtte borgerne bedst muligt mod en selvstændig og tilfredsstillende tilværelse. 

Dine vigtigste opgaver

  • Gruppeterapeutisk behandling formiddag og eftermiddag 
  • Individuelle terapeutiske forløb med varierende varighed og formål
  • Journalisering ifm. gruppebaserede- og individuelle forløb 
  • Sikre succesfuldt samarbejde på tværs af eget og øvrige teams 
  • Familieorienterede samtaler med inddragelse af relevante pårørende.

Dine kompetencer

  • Er fagligt velfunderet
  • Kan arbejde selvstændigt og er samarbejdsorienteret
  • Er nysgerrig og åben i sin tilgang til både borgere, kolleger og samarbejdspartnere
  • Har erfaring med eller interesse for arbejdet med socialt udsatte, afhængighed samt de psykologiske komplekse problemstillinger
  • Er struktureret og proaktiv.

Det får du hos os

  • Grundig oplæring og sparring
  • Et stærkt kollegialt fællesskab og et godt arbejdsmiljø med en uformel og humoristisk omgangstone
  • At arbejde i et selvstyrende team med store muligheder for at tilrettelægge eget arbejde og præge tilgangen og udviklingen i teamet
  • Ekstern supervision.

Som ansat i Brydehuset vil du indgå i et dynamisk hus, hvor det sociale fællesskab er i højsædet. Vi arbejder med en særdeles udsat målgruppe, som kalder på tæt kollegialt sammenhold og løbende sparring. Det forsøger vi at facilitere gennem:

  • Selvstyrende teams
  • Personaledage (årlige, faglige/sociale dage ud af huset)
  • Vinter- og sommerfest
  • Mulighed for frokostordning.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afsnitsleder David Kristensen på telefon 2434 7752 eller læs mere om Brydehuset på www.brydehuset.dk

Ansættelsesproces og løn
Vi afholder 1. runde samtaler fredag den 19. januar og 2. runde samtaler onsdag den 24. januar. Ansættelsesdato er den 1. marts 2024.

Ansøgningsfrist: 15. januar 2024

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune bliver en røgfri arbejdsplads pr. 1. april 2024.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Brydehusvej, 12, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961234

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet