Psykolog/psykoterapeut til rusmiddelbehandling i Brydehuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi kom ikke helt i mål sidste gang vi havde slået stillingerne op og derfor søger vi forsat.

Er du på udkig efter en spændende og udfordrende stilling som psykolog eller psykoterapeut så er Brydehuset det rette sted for dig. Vi er et veletableret behandlingscenter med speciale inden for rusmiddelbehandling. Vi tilbyder henholdsvis gruppebaserede og individuelle terapeutiske forløb, samt pårørende- og familiesamtaler. 

Dine vigtigste opgaver
Som terapeut i Brydehuset vil du have en afgørende rolle i behandlingen af vores borgere, så de bliver i stand til at iværksætte positive forandringer i deres liv. Du vil blive en del af et tværfagligt team, hvor både de psykologiske, sociale og sundhedsfaglige indfaldsvinkler er repræsenterede. Den metodiske tilgang i behandlingen er primært kognitivt funderet, men vi ser gerne, at du er åben og nysgerrig over for andre tilgange og metoder, der også anvendes i huset. 

Da en del af vores borgere er i arbejde eller under uddannelse, ligger en del af behandlingen i ydertimerne. Det forventes derfor, at du kan arbejde to gange om ugen til kl. 18.30. Derudover er der store muligheder for, at du selv disponerer over din tid og tilrettelægger dit arbejde.

  • Udredning ift. misbrugsproblematikker og vurdering ift. passende behandlingstilbud
  • Gruppeterapi formiddag og eftermiddag 
  • Individuelle terapeutiske forløb med varierende varighed og formål
  • Løbende dokumentation og journalisering
  • Udarbejdelse af statusdokumenter
  • Løbende vurdering og justering af behandlingsplanen sammen med borgeren
  • Deltagelse i teammøder og netværksmøder for at sikre succesfuldt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Familieorienterede samtaler med inddragelse af relevante pårørende.

Vi forventer, at 

  • Du er cand.psych. eller har en anden relevant akademisk baggrund gerne suppleret med efteruddannelse i psykoterapi
  • Er fagligt velfunderet
  • Kan arbejde selvstændigt og er samarbejdsorienteret
  • Er nysgerrig og åben i sin tilgang til både borgere, kolleger og samarbejdspartnere
  • Har erfaring med eller interesse for arbejdet med socialt udsatte, afhængighed samt de psykologiske komplekse problemstillinger
  • Er struktureret og proaktiv.

Det får du hos os

  • At arbejde i et veletableret, anerkendt og velrenommeret behandlingscenter
  • Høj faglighed og grundig oplæring og løbende sparring
  • Et stærkt kollegialt fællesskab og et godt arbejdsmiljø med en uformel og humoristisk omgangstone
  • At arbejde i et selvstyrende team med store muligheder for at tilrettelægge eget arbejde og præge tilgangen og udviklingen i teamet
  • Ekstern supervision og mulighed for at arbejde hen imod autorisation
  • Stor grad af frihed til selv at tilrettelægge arbejdstiden.

Hvem er vi
Brydehuset er en del af Ballerup Kommune og tilbyder stof- og alkoholbehandling til kommunens egne borgere og til borgere fra omkringliggende kommuner. Målgruppen er bred, og problemstillingerne kan være forskellige og komplekse. Derfor har vi en helhedsorienteret tilgang både i terapien og i samarbejdet i det tværfaglige team. 

Borgersager drøftes løbende, og du forventes at bidrage med udgangspunkt i din faglighed. Du vil samtidig have mulighed for at trække på viden fra dine kolleger, som bl.a. kan bidrage med et socialt- og sundhedsfagligt perspektiv, og sammen vil I søge at støtte borgerne bedst muligt mod en selvstændig og tilfredsstillende tilværelse. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afsnitsleder David Kristensen på telefon 2434 7752 eller læs mere om Brydehuset på www.brydehuset.dk

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. juni 2024.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 17. april og 2. samtaler den 24. april. 

Ansøgningsfrist: 11. april 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune bliver en røgfri arbejdsplads pr. 1. april 2024.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Brydehusvej, 12, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015929

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet