Rådgiver til JAF/sygedagpenge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til en spændende stilling, hvor opgaven er at hjælpe sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet? 

I Ballerup Kommune tror vi på, at vores ledige og sygemeldte borgere kan komme hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet, hvis vi arbejder med en tidlig, målrettet og virksomhedsrettet indsats for den enkelte borger. Du skal derfor som vores rådgiver kunne forstå og håndtere komplekse problemstillinger og kunne koordinere indsatser på tværs og støtte borgere i svære livssituationer. 

Dine vigtigste opgaver

  • At se og forstå den enkelte borgers behov og tilrette en indsats, der er koordineret på tværs af alle Ballerup Kommunes sundheds -, social- og beskæftigelsesfaglige tilbud
  • At sætte fokus på ressourcer, potentialer og muligheder
  • At arbejde inden for rammerne af sygedagpenge- og beskæftigelseslovgivningen, med et virksomhedsrettet fokus
  • At både kunne arbejde selvstændigt, samarbejde og være en del af et team
  • At arbejde systematisk og holde overblik.

Dine kompetencer
Vi søger dig der drives, motiveres og begejstres af at flytte mennesker ud af ledighed og sygdom og tilbage i job. Du forstår at kombinere systematisk sagsarbejde med en målrettet, empatisk, støttende og virksomhedsrettet indsats.

Du er forventeligt uddannet socialrådgiver eller socialformidler. Det vigtigste er, at du har den rette forståelse for det arbejdsmarkedsrettede arbejde og værdien af at alle kan profitere af at være en del af en fællesskab og betydningen af være en del af arbejdsmarkedet. 

Vi tror på, at tæt dialog og aktive forløb er afgørende for en hurtig tilbagevenden til arbejdet. 

Det får du hos os
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi effektivt og ordentligt hjælper borgeren tilbage til beskæftigelse og du bliver en del af et fagligt stærkt hold som brænder for arbejdet med målgruppen og trives med en travl hverdag. Vi har til sammen rigtig mange års erfaring og er en god blanding af meget erfarne og nyuddannede kolleger. V

i er gode til at få løst opgaverne i fællesskab, og vi lægger vægt på at sikre et arbejdsmiljø, hvor vi udvikler os fagligt og personligt i samspil med hinanden.

Hvem er vi
I sygedagpenge- og jobafklaringsteamet er vi 23 kolleger, herunder tre virksomhedskonsulenter. Her er tilknyttet en afsnitsleder og en faglig konsulent. Jobafklaringsteamet er fem medarbejdere (hvoraf du er den ene). Afsnittet er forankret i Jobsporet, som også omfatter dagpenge og kontanthjælp. I Jobsporet er der i alt ca. 35 ansatte.

Du kommer til en kommune med tydelige visioner. Vi styrer fokuseret efter vores overordnede beskæftigelsesstrategi, som bl.a. har stort fokus på virksomhedsindsatsen. På arbejdsmarkedsområdet er der opnået flotte resultater ved en ambitiøs og fokuseret tilgang. Ballerup ligger nr. 1. på den nationale benchmark, men alligevel er vi fortsat særdeles ambitiøse og du får en aktiv rolle i at indfri ambitionerne.

Vil du vide mere
Har du uddybende spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder for Jobsporet Tina Vestergaard Christiansen på telefon 2484 6625 eller faglig konsulent Johanne Lyngbye på telefon 2498 0184.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på www.job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Forventet tiltrædelse: Så hurtigt som muligt og senest den 1. februar 2024. 

Vi søger endvidere en barselsvikar til samme område. 

Ansøgningsfrist: den 5. december 2023

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944710

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet