Rengøringsmedarbejder til 7-ugers vikariat på Botilbuddet Rødbo

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at hjælpe os med rengøring af i alt 20 små lejligheder 2-3 gange om ugen i en 7 ugers periode, på en arbejdsplads, hvor vi arbejder med hjertet, hjernen og med højt humør? 

Så er det her, du skal læse videre:

Botilbuddet Rødbo søger en rengøringsmedarbejder i en 12-15 timers ansættelse for en 7-ugersperiode. 

Dine vigtigste opgaver
Vi søger en medarbejder til at gøre rent 2-3 gange om ugen i tidsrummet kl 9:00-15:00.

  • Ugentlig rengøring i hver beboers lejligheder. Det består af rengøring af toilet, tørre støv af, gulvvask, aftørring af køleskab og badestole.

Der er 20 lejligheder i alt fordelt på to huse.

Dine kompetencer

  • Du har øje for at gøre rent 
  • Du har mod på at træde ind i en hverdag, hvor alt ikke er defineret på forhånd, men hvor vi hele tiden skaber de bedst mulige rammer for en god dag for den enkelte beboer
  • Du nyder at arbejde et sted med et godt arbejdsmiljø.

Det får du hos os

  • En arbejdsplads i udvikling, der medfører et udfordrende og varieret arbejde med mange forskellige arbejdsopgaver
  • God kolleger som samarbejder og hvor du står ikke alene med opgaverne
  • Billig madordning
  • Vi har gratis parkering, gode stisystemer og bussen går næsten lige til døren
  • Du vil få en god intro til opgaverne.

Der er mulighed for, at du kan blive tilknyttet som vikar, når vikariatet slutter.

Hvem er vi
På Rødbo bor der mennesker, som har en erhvervet hjerneskade. Her hjælper vi dem med at vedligeholde og udvikle deres fysiske og psykiske ressourcer og deres sociale kompetencer.

Beboernes liv indeholder også et liv med pårørende og relationer. Det er afgørende for dem at bevare og udvikle relationer uden for Rødbo og at kunne deltage i et samfundsliv uden for livet på Rødbo.

Rødbo har 40 lejligheder fordelt på fire huse samt et hus hvor administration, træning og aktiviteter foregår.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Mie Thorup på telefon 2399 0027 for mere information og en uforpligtende snak. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er d. 12. februar 2024 og syv uger frem. 

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger. 

Ansøgningsfrist: den 5. februar 2024

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Klausdalsbrovej, 621C, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974505

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet