Ressourcepædagog til Baltorpskolens Fritidsordning - afdeling Fritter Fri - genopslag

Profilbillede
dato

Er du optaget af at skabe inkluderende udviklings- og læringsmiljøer for børn og bidrage til udviklingen af den ressourcepædagogiske funktion på Baltorpskolen? - Så håber vi at høre fra dig.

Vi søger en dygtig ressourcepædagog, som kan bidrage til det gode samarbejde med faglig velfunderede kolleger, samt at skabe gode deltagelsesmuligheder for alle børn, både i skoletiden og i BFO, som står for Ballerups Fritidsordning. 

Som vores nye medarbejder skal du lægge skolepædagog-timer i indskolingen. Arbejdstiden er placeret i tidsrummet 06:30–16:45 mandag til torsdag og fra 06:30–16:30 om fredagen. 

Dine vigtigste opgaver
Du vil være en del af en udviklingsproces med fokus på systematik, skriftlighed og dokumentation af opgaverne.

Som ressourcepædagog er du med til at skabe sammenhæng mellem skole og fritid, hvor du understøtter børnenes sociale og faglige udvikling i tæt samarbejde mellem skole og fritidsdelen. I BFO indgår du i vores organisering med faste funktioner og pædagogiske aktiviteter.

Dine kompetencer
Du har blik for den enkelte elev og har et afsæt i, at alle børn gør det bedste, de kan og det er os, de professionelle, som skal skabe rammer og strukturer, der gør at de kan lykkes, lære og udvikle sig.

Vi søger en ressourcepædagog som:

  • Har en pædagogisk uddannelse og har erfaring eller lyst til at arbejde som ressourcepædagog
  • Vil og har kompetencer til at indgå i det tværfaglige samarbejde mellem skole og BFO og kan indtage børnenes perspektiv - og du har en tro på, at alle børn kan lykkes, og at de gør deres bedste ud fra de forudsætninger, de har
  • Kan skabe relation til og mellem børnene og være med til at skabe et miljø, hvor børnene fra specialafdelingen inkluderes.

Det får du hos os
I Fritter Fri vil du møde 95 dejlige børn, som er fordelt på distriktsbørn og børn fra en gruppeordning, samt et stærkt team på 10 medarbejdere, der består af blandet køn. Desuden er vi praktikinstitution.

Fritter Fri ligger på skolens arealer, og vi har vores egne lokaler og eget udeområde. 

Hvem er vi
BFO er tæt knyttet til Baltorpskolen, og alle medarbejdere indgår som en betydningsfuld del af den samlede organisation. 

På Baltorpskolen har vi blikket rettet mod fællesskaberne, da alle børn har ret til at være en del af et fællesskab, som er betydningsfuldt for dem.

Vi arbejder med udgangspunkt i Low Arousal og BAL (Ballerups Analyse af Læringsmiljøet). 

Vil du vide mere
Kom gerne forbi, før du søgerVi tager hellere end gerne en uformel snak og viser dig rundt, inden du sender din ansøgning. 

Ring blot til pædagogisk leder Darryn Dobbs på telefon 4477 3390 eller send en sms og aftal et tidspunkt.

Du kan også læse mere om Baltorpskolen på vores hjemmeside baltorpskolen.dk eller om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig - bedste hilsner Fritter Fri.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. juni 2024 eller hurtigst.

Vi forventer at holde samtaler i uge 20.

Ansøgningsfrist: den 6. maj 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid d. 1. april 2024. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Platanbuen, 1, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032365

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet