Rytmiklærer med instrumental profil

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være med til at skabe vigtige musikoplevelser sammen med børn og gode kolleger på tværs, og arbejde for et stærkt musik- og kulturmiljø på byens skoler? 

Ballerup Musik- og Kulturskole (Bamuk) søger en rytmiklærer med en instrumental profil med en gennemsnitlig arbejdstid på 20 ugl. timer (20 / 37 af en fuldtidsstilling) 

Som rytmiklærer arbejder du sammen med en stærk faggruppe med dygtige og engagerede kolleger om at skabe kvalitet og udvikling inden for rytmik- og forskoleaktiviteterne på Bamuk. Samtidig bliver du en central del af målsætningen om, at skabe endnu stærkere musik- og kulturmiljøer ude på Ballerup Kommunes forskellige skoler i tæt samarbejde med skolerne. Miljøer der sætter varige aftryk hos børn og unge.

Dine vigtigste opgaver
Som rytmiklærer med en instrumental profil på Bamuk vil du skulle arbejde og bidrage inden for et bredt udsnit af aktiviteter inden for området:

  • Kompagnonundervisning i 0. klasse
  • Musikstart - opstarts rytmik på skolerne
  • Musikværksted - fortsætter rytmik på skolerne
  • Musikprofilskole aktiviteter
  • Institutionsrytmik.

Afhængigt af din instrumentale baggrund og færdigheder vil du også kunne bidrage inden for Musiksatellit og begynderhold ude på skolerne. Derudover bliver du koordinator for samarbejdet omkring musik- og kulturmiljøet på en eller flere udvalgte skoler i Ballerup Kommune.

Dine kompetencer
Vi søger en rytmiklærer, der brænder for at være med til at fastholde og videreudvikle vores musik- og læringsmiljøer for børn i skolealderen, og som bliver motiveret af samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere.

Du har en relevant konservatorieuddannelse eller tilsvarende og besidder et højt fagligt og musikalsk niveau, der smitter positivt af på dit møde med børn i alle aldre. Du spiller et eller flere instrumenter, gerne blokfløjte og du interesserer dig for og har erfaring med at undervise begyndere på et instrument. Du har erfaring fra rytmikundervisning på musikskoler og samarbejde med skoler og har gode pædagogiske kompetencer i mødet med skolebørn; du evner at skabe faglig og musikalsk udvikling og opbygge motiverende og gode relationer i undervisningen. 

Du trives med at være i tæt dialog samarbejdspartnere på skolerne og du formår at udvikle og styrke samarbejdsprojekter og samarbejdsrelationer. Du er god til at kommunikere og følge op på aftaler, og du tager naturligt et stort ansvar for, at samarbejdet med kolleger og eksterne samarbejdspartnere fungerer godt og i tillidsfuld dialog. 

Du har erfaring med at arbejde med projekter og indgå i større fælles koncert- og formidlingsaktiviteter, hvor alle løfter i fællesskab i ambitionen om at skabe kvalitet fra start til slut. Du holder hovedet koldt og smilet bredt også i travle og tilspidsede perioder.

Hvem er vi
Bamuk er en musik- og kulturskole med knap 1400 aktivitetselever og 40 medarbejdere. Vi har et aktivt kulturskolehus tæt på centrum i Ballerup og tilbyder vores elever og medarbejdere gode fysiske rammer omkring undervisningen. På Bamuk arbejder vi målrettet med og prioriterer et sundt og godt arbejdsmiljø med en høj grad af medindflydelse og åbenhed over for nye idéer og initiativer. Du bliver en del af en stor, mangfoldig og passioneret medarbejdergruppe og samtidig en del af små stærke teams på tværs i hverdagen. 

Ballerup er en stærk kulturby, og vi samarbejder i stor stil med byens spillesteder, teatre, biblioteker og ungdoms- og folkeskoler om at skabe et levende kulturliv for byens borgere. Vi har en stor talentlinje og samarbejder med andre musikskoler om at skabe et stærkt og udviklende talentmiljø på tværs af kommunale grænser.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte skoleleder Jesper Sveidahl på telefon 4175 0560.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn 
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2024.

Vi forventer at holde samtaler den 10. og 11. juni 24 mellem kl. 9-13. Ifm. samtalen vil du blive bedt om at synge en sang og akkompagnere dig selv på et selvvalgt instrument samt spille et selvvalgt musikstykke på et selvvalgt instrument. Nærmere detaljer herom følger senere i processen.

Ansøgningsfrist: 3. juni 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (20-20 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Gl Rådhusvej, 13, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047641

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet