Sagsbehandler til Produktion og ESDH sektionen i Center for Service ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du serviceminded og fleksibel af natur, og vil du indgå i et team af gode kolleger, der arbejder med elektronisk dokument- og sagshåndtering?
Så er jobbet her måske noget for dig.


Om os

Produktions og ESDH sektionen er en del af Center for service under Forsvarsministeriets Personalestyrelse i Ballerup.
Center for service består af fire sektioner. Her bliver du en del af en sektion med 12 dedikerede medarbejdere.

Vores primære opgave omfatter at støtte styrelsen med vores elektroniske dokument og sagshåndteringssystem, betjening af styrelsens myndighedspostkasse samt styring af vores digitale løsninger.
Vi har en uformel omgangstone, hvor vi vægter sparring og samarbejde med vores kollegaer højt. Hos os vil du finde glade og dedikerede kollegaer samt gode muligheder for kompetenceudvikling.

Vi har en afvekslende arbejdsuge, hvor du i høj grad har mulighed for at påvirke og tilrettelægge din arbejdsdag.


Om stillingen

Som sagsbehandler vil dine vigtigste opgaver være dokument og sagshåndtering af vores sagsbehandlingssystem Work Zone samt støtte til styrelsens chefer og superbrugere.

Du vil være ansvarlig for at styrelsens medarbejdere har rettigheder til Work Zone. Derudover vil du være ansvarlige for aflevering af databaser til rigsarkivet, samt støtte med
at undervise styrelsens medarbejder i brug af Work Zone.

Der er gode udviklingsmuligheder i stillingen, og du vil blive grundigt introduceret og modtage relevante kurser, som en del af din oplæring. Vi tilbyder en høj grad af frihed og mulighed for hjemmearbejde.


Om dig

Vi forestiller os du har kontoruddannelse eller tilsvarende.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandlings-og arkivsystemer, eks. Work Zone eller har interesse for at lære mere om dette område. Kendskab til anvendelse SAP er også en fordel.

Du skal være åben for udvikling og have interesse i at arbejde i en hverdag, der i perioder kan være travl. Det er vigtigt, at du tilegner dig kendskab til de regler og bestemmelser, der er basis for anvendelsen af Work Zone og lignende digitale værktøjer.

For at klarer dig godt i stillingen, skal du kunne vejlede brugere i Work Zone. Du skal være i stand til selvstændigt at gennemføre kontroller, undervise og samarbejde med vores lokale IT Serviceelement.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Alt efter dine kvalifikationer og færdigheder har du mulighed for at forhandle et tillæg.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jan Schou Ellekilde på telefon 72 81 91 79.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er den 17. april 2024, og vi forventer at afholde samtaler den 23 og 24 april. Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2024 eller snarest derefter.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) er overordnet ansvarlig for personaleområdet og HR-driften under Forsvarsministeriets område. Forsvarsministeriets område omfatter Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Hjemmeværnet samt en række styrelser såsom Materiel- og Indkøbsstyrelsen, Ejendomsstyrelsen og Personalestyrelsen.
Vi støtter med rekruttering, dels til koncernens mange uddannelser, dels til de ca. 22.000 faste stillinger og de 3.500 stillinger i reserven. Vi rådgiver om HR og arbejdsmiljø, indkalder til Forsvarets Dag, forhandler overenskomster og yder støtte til veteraner og pårørende. Vi har desuden det faglige ansvar for udvikling og udmøntning af koncernens HR-strategiske tiltag.
FPS er som arbejdsplads kendetegnet ved høj faglighed, fokus på videndeling, gode menneskelige relationer og et velfungerende arbejdsmiljø.
Hovedsædet er placeret i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet. Veterancentret, der er en del af FPS, er placeret i Ringsted.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Lautruphøj , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015634

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet