Selvstændig, serviceminded og udadvendt elementleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med ledelse, sagsbehandling og evnen til at skabe fremragende kundeoplevelser i en anderledes virksomhed med brugere over hele verden?

Så er du den elementleder, vi leder efter i Servicecentret

Om os

Vi kan tilbyde et job hos en af Danmarks største leverandører af digitale systemer og services.

Vores godt 450 medarbejdere levere IT-løsninger og rådgivning til hele Forsvaret; fra åbne mailsystemer til klassificerede krisestyringsnetværk, fra Arktisk Kommando til Adenbugten.

Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør at 19.000 brugere i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen kan arbejde effektivt, og vi administrerer de kommunikationskanaler og logistiksystemer, der er afgørende for, at Forsvaret kan løse alt fra demografiskunderstøttende opgaver til indsatser i forbindelse med forurening, katastrofer og redning.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause.

Om stillingen

Du kommer som elementleder til at indgå i et ledelsesteam, der pt. nu består af en chef, en næstkommanderende og tre andre elementledere.

I dit element vil der indgå ml. 8 og 10 militære og civile medarbejdere på IT specialist og IT assistent niveau, der vil dog ikke være tale om personaleledelse i stillingen.

Det forventes, at du kan indgå i tværorganisatorisk samarbejde med andre sektioner og afdelinger i koncernen for at gøre organisationen skarpere til at levere IT-service.

Du bistår endvidere sektionschefen i udarbejdelsen og vedligeholdelsen af nødvendige instrukser, procedurer og vejledninger i forhold til serviceleverancer.

Endelig vil du indgå i vores Vagthavende Service Manager (VSM) roste. VSM er en nøgle- og beredskabsfunktion og kan uden for normal arbejdstid sidestillet med en traditionel Vagthavende Officer, med de beføjelser, det indebærer. VSM håndterer bl.a. alle de services i henhold til aftalte servicemål og er ansvarlig for den daglige håndtering af særlige incidents på tværs af organisationen. VSM bemandes af en vagtroste, hvori du vil indgå. Der vil typisk være tre til fire tilkaldevagter om måneden.

Omgangstonen i sektionen er fri og uformel.
Sektionen arbejder efter Best Practice ift. IT Infrastructure Library (ITIL).

Om dig

Vi forventer, at du har erfaring som leder eller teamlead.

Du skal gerne have et godt analytisk gen kombineret med erfaring fra arbejde med processer. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til ITIL processer, som det meste af vores organisation, rent IT-mæssigt, er organiseret efter.

I vores team lægger vi stor vægt på kompetencer som kommunikation, faglighed, fleksibilitet og helhedsorientering.
Du skal med udgangspunkt i din erfaring, kunne kommunikere med forsvarets brugere og kunder.

Din fleksibilitet gør dig i stand til at arbejde i et omskifteligt miljø, hvor samarbejde og service er nøgleord, og hvor fokus og krav kan ændre sig fra dag til dag. Din høje faglighed og energi signalerer, at du brænder for at IT skal skabe værdi for slutbrugerne.

Endelig kan du i kraft af din ledelseserfaring, motivere elementets og sektionens kollegaer til at yde en ekstra indsats, specielt i perioder hvor hverdagen bliver lidt travlt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op som både militær og civil.

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten) eller anden relevant overenskomst.

Er du akademiker vil da ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 pct. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets organisation er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for IT-Servicecentersektionen, major Hans Henrik Blumensaadt, på telefon 728 14731 eller kaptajn Frederik Møller-Madsen, på telefon 728 14748.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nathaly Hoffmann Tobiassen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 32 66 56 98.

Ansøgningsfristen er søndag d. 10. marts.

Samtaler afholdes løbende, men senest i uge 12.

Vi forventer tiltrædelse pr. 1. april 2024 eller snarest derefter.

Vi vil bede dig søge stillingen via nedenstående link. Hvis der ikke er mulighed for at scanne og
vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med ved en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM KONCERN IT OG PROGRAM IT
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’.

FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Ca. 300 af FMI’s 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Hvidovre.

Cyberdivisionen (CD) er en division under FMI, som driver, vedligeholder og udvikler koncernens netværk, applikationer og arbejdsstationer. Endvidere driver og udvikler CD koncernens SAP-applikation DeMars.

CD forestår desuden koordinering, planlægning, ressource- og udliciteringsstyring samt sikkerhed og kvalitetsstyring mv. inden for informatikområdet for hele koncernen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5997498

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet