Servicemedarbeder til Hjælpemiddeldepot

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at blive en del af Hjælpemiddeldepotsteamet?

Vi tilbyder et job med spændende, alsidige og udfordrende opgaver, hvor du får et stort selvstændigt ansvar i tæt samarbejde med engagerede kolleger. 

Så får du hos os mulighed for at:

  • Gøre en forskel for borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
  • Bidrage med gode løsninger for lagerstyring
  • Vaske, reparere, servicere, levere og vedligeholde kommunens genbrugshjælpemidler.

Dine vigtigste opgaver 
Hjælpemiddeldepotets serviceopgaver er bl.a. at:

  • Vaske hjælpemidler i depotets vaskehal
  • Håndtere lagerstyring og lagerbeholdning på depot
  • Levere og afhente hjælpemidler efter behov
  • Udføre reparation, vedligehold, eftersyn af hjælpemidler på depotets værksted
  • Servicere borgere, der kommer på depotet i Kvikservice
  • Udføre standard-tilpasninger/justeringer af hjælpemidler efter anvisning fra eller i samarbejde med terapeut
  • Have kendskab til hjælpemidler og deres funktioner
  • Vejlede og instruere i brugen af hjælpemidler til borger, pårørende og plejepersonale
  • It på brugerniveau 
  • Løse ad-hoc opgaver

Dine kompetencer
Vores arbejdsopgaver forudsætter, at du har hænderne skruet rigtigt på. Vi forventer, at du er en selvkørende, imødekommende og initiativrig medarbejder. 

Du skal være fleksibel på at løse alle typer af opgaver i Hjælpemiddeldepotet, da vi løfter hverdagen i fællesskab.

Vi forestiller os, at du:

  • Er mødestabil, servicemindet og har gode samarbejdsevner
  • Er et ordensmenneske, struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Formår at bidrage positivt til opgaveløsningerne og går proaktivt til arbejdsopgaver
  • Er parat til at løse mange forskellige typer af opgaver
  • Ikke er bange for at tage fat og løfte i flok
  • Sætter borgeren i centrum og er medskaber i værdi for borgerne
  • Har it-færdigheder på brugerniveau 
  • Har kørekort til bil
  • Gerne truckcertifikat (men ikke et krav).

Det får du hos os

  • Kompetente, ansvarsfulde og kreative kolleger
  • Flot nyindrettet depot med dertilhørende vaskehal, værksted og lager
  • Introduktionsprogram
  • Mulighed for sparring og vidensdeling i teamet, kurser, deltagelse på messer og lignende
  • Muligheder for udvikling af kompetencer inden for depotets opgaver
  • Fast arbejdstid (uden overarbejde) kl. 7.00-15.00 (-14.30 fredag).

Hvem er vi
Arbejdet i Ballerup Kommunes Hjælpemiddeldepot omfatter lovpligtige ydelser til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som har behov for støtte i form af hjælpemidler for at kunne opretholde et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.

Hjælpemidlerne bliver bevilget som udlån til borgerne, og har stor genbrugsværdi. Her spiller hjælpemiddeldepotet en stor rolle.

Hjælpemiddeldepotet er en del af Afgørelser og Hjælpemidler, som organisatorisk hører til i Center for Voksne og Sundhed. Vi er en del af kommunens myndighedsområde som sagsbehandler bl.a. hjælpemidler og boligændringer til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse efter Servicelovens bestemmelser.

Depotet er en del af Hjælpemiddelteamet i Afgørelser og Hjælpemidler. 

Hjælpemiddeldepotet består af en koordinator, tre teknikere og en lagermedarbejder. 

Derudover består Hjælpemiddelteamet af 10 sagsbehandlende terapeuter og leder. Terapeuterne og den øvrige afdeling har kontor på rådhuset. Depotet har både fagligt og socialt en tæt kontakt med kolleger i Afgørelser og Hjælpemidler.

Hjælpemiddeldepotet bidrager desuden til fælles læring i Hjælpemiddelteamet og deltager aktivt i at sikre effektive og ensartede arbejdsgange, så borgere og samarbejdspartnere oplever en imødekommende, fleksibel og god service.

Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere om arbejdspladsen og stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator Peter Andersen tlf. 4175 0236 eller leder Lene Kjærulf tlf. 2522 8160 mellem kl. 8-15.00 fra uge 43.

Ansættelse og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2024, 37 timer om ugen.

Ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 15. november 2023.

Ansøgningsfrist: 5. november 2023

Vil tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927055

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet