BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en kollega som stabilt, professionelt og ved at samarbejde baner vejen, for at forskere og undervisere kan levere globale løsninger og forskning i verdensklasse, ved at sikre praktiske forhold i vores moderne og velfungerende bygninger.
Varierede arbejdsopgaver
Du vil blive ansvarlig for at
- møde- og undervisningslokaler er klar til gæster, medarbejdere og studerende
- kaffeautomater er rene, rensede og at kaffen smager godt
- køkkenopvask med industriopvaskemaskiner fungerer, bliver fyldt og tømt
- lounge- og nichekøkkener fungerer og er rene og pæne
- mødeforplejning til større møder og receptioner
- vedligeholdelse af institutbiler
- vedligeholdelse af kopimaskiner
- ad hoc opgaver for værkstedet og for resten af huset fx hænge en hylde op og flytte møbler i mødelokaler
Vi har en foranderlig og travl hverdag på instituttet, hvor to dage sjældent ligner hinanden. Det er afgørende, at du går positivt og struktureret til løsningen af dine arbejdsopgaver, at du har et godt arbejdstempo og er på forkant med dine opgaver.
Du vil indgå i et lille uformelt team bestående af vores receptionist og en erfaren kollega, og ved ferie eller sygdom i teamet vil du efter behov skulle indgå i den øvrige opgaveløsning. Derudover hører du til fællesskabet i sekretariatet og på instituttet.
Du vil få en bred berøringsflade til alle instituttets medarbejdere, herunder også vores forskere, hvoraf en stor andel har en international baggrund.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du arbejder selvstændigt og vedholdende og du trives med at håndtere mange forskellige typer arbejdsopgaver i løbet af en arbejdsdag. Du er både detaljeorienteret ift. de enkelte opgaver og kan samtidig bevare overblikket. Det er en forudsætning, at du er fysik stærk og robust, da der kan være tunge løft i forbindelse med bl.a. opvask og fordi der er mange skridt at gå i vores store hus. Du har en positiv indstilling også til de meget lavpraktiske opgaver og den rutineprægede drift, der ligger i stillingen.
Du er serviceminded og har et godt humør. Vi ser gerne, at du både taler og skriver dansk og engelsk godt nok til, at du kan svare på mails fra dine kolleger på instituttet. Fremfor alt kan du lide at tage fat og hjælpe dine kolleger med stort og småt. Vi løser vores opgaver professionelt og understøtter vores kollegaer, gæster og studerende, hvorved vi samlet set kan tilbyde bedst mulig undervisning og forskning.
Hvad tilbyder vi dig
Du tilbydes et udadvendt job i et uformelt miljø med gode kolleger, hvor vi passer på hinanden og lægger vægt på at have et godt arbejdsmiljø og en god og humoristisk omgangstone. For den rette person vil der være gode muligheder for udvikling i stillingen, som rummer en stor spændvidde i opgaverne og mange daglige udfordringer.
Det vil være en fordel, men ikke en forudsætning, hvis du har relevant erfaring som servicemedarbejder, pedel eller håndværker.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAS-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner.
Vi ønsker at ansætte hurtigst muligt og senest den 1. november 2023.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 7. september 2023.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef, Mette Bjørnlund, 9137 0063. Læs mere om DTU Kemiteknik .
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at indsende en ansøgning.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://efzu.fa.em2.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1/job/2185
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885065