BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre den fortsatte økonomiske styring af Forsvarets anskaffelser? Har du interesse i at vejlede samarbejdspartnere i økonomifaglige spørgsmål samtidig med, at du kan udvikle dit potentiale gennem egne ansvarsområder og opgaver? Så se med her!
Om os
Den nuværende sikkerhedspolitiske situation og den historiske oprustning af Forsvaret stiller os over for en stor opgave. Derfor har vi brug for dine kræfter i vores sektion til at sikre en dygtig og sikker økonomisk styring af Forsvarets anskaffelser. Du bliver en del af Økonomidivisionens Materieløkonomisektion hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som hører under Forsvarsministeriet. Det er vores primære opgave at administrere ca. halvdelen af det samlede forsvarsbudget med et årligt budget på omkring 17 mia. kr. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til de udsendte styrker og operative enheder.
Vores afdeling består af 11 engagerede medarbejdere som spænder bredt, både hvad angår erfaringer, baggrunde og alder fordelt på tre forskellige teams hhv. land, luft og maritim. Vores hverdag er præget af en uformel omgangstone, hvor der er plads til at snakke om hverdagens opgaver og sparre med hinanden, hvilket bl.a. sker gennem teammøder og ugentlige sektionsmøder med morgenmad. Du bliver en del af et dygtigt team, hvor vi drager omsorg for hinanden.
”Vi er gode til at støtte hinanden og vidensdele samtidig med, at vi også har det sjovt, når vi er her. Når arbejdet spidser til, er der gode muligheder for at indrette arbejdet, så det passer med ens privatliv. Det oplever jeg som en stor fordel i en hverdag, hvor både familie og arbejde skal balanceres.”, fortæller Louise, en af dine kommende kollegaer.
Om stillingen
Du får ansvar for dine egne opgaver, som bl.a. bliver, at:
-Holde løbende kontakt til ansvarlige for et eller flere af Forsvarets områder og til en række samarbejdspartnere på tværs af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse,
-Have ansvar for den økonomiske opfølgning på en række områder,
-Optimere de nuværende processer og forme nye processer på tværs af FMI,
-Vejlede samarbejdspartnere i økonomifaglige spørgsmål.
Du får en stor fleksibilitet til at tilrettelægge din arbejdsdag, og vi sørger selvfølgelig for, at du bliver godt rustet til at varetage din funktion gennem en mentorordning ved ansættelsens start.
Du løser konkrete opgaver hver dag, og du vil opleve, at dine arbejdsopgaver ændrer sig over tid, da Forsvaret er en koncern i stor forandring. Der er også gode muligheder for, at du kan udvikle dig selv – mulighederne er mange.
”Som ny medarbejder er jeg virkelig glad for, hvordan der er blevet taget imod mig. Mine nye kollegaer havde forberedt en rigtig god plan for min oplæring, hvor jeg har haft tid til at komme ind i mine opgaver, men også at lære mine kollegaer og nye arbejdsplads godt at kende. Jeg fik hurtigt ansvar for mine egne opgaver, som jeg kunne arbejde med og forme i dialog med min chef. Jeg er til daglig omgivet af fagligt dygtige kollegaer, som gerne deler deres viden, hvilket kun forbedrer interessen for mine arbejdsopgaver.”, fortæller Thomas, en af afdelingens nye medarbejdere.
Om dig
Vi prioriterer at finde en person, som komplementerer vores team, og din specifikke uddanelsesmæssige baggrund er sekundær. Du kan både være nyuddannet (akademiker, militær eller kontoruddannet) eller have kortere eller længere erfaring. Det er en praktisk, hvis du har færdigheder i tal og kan se økonomiske sammenhænge.
I rollen som økonomisk medarbejder er du nysgerrig og har en kritisk sans, som du bruger i dit arbejde. Der stilles krav til, at du kan overholde deadlines, hvor du evner at arbejde løsningsorienteret. Stillingen indeholder også rutineprægede arbejdsprocesser, som kræver, at du er koncentreret og struktureret. Derudover er det vigtigt, at du har det godt med at skabe relationer, da en del af arbejdet omfatter tæt samarbejde med udvalgte chefer og medarbejdere inden for dit område. Derfor er det også vigtigt, at du evner at viderebringe fakta og analyser til interessenter uden økonomisk baggrund.
Vi tilbyder dig en spændende stilling, hvor du får indflydelse på dine arbejdsopgaver, bliver udviklet på dine færdigheder og får et ansvar, der passer til dig.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til den enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante forhandlingsberettigede organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg i overensstemmelse med de stillede krav og dine kvalifikationer.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pensionsordning
Hvis du er officer fra Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, vil ansættelsen kunne ske efter protokollat om officerer under Forsvarsministeriet til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplaceringen vil være i løngruppe fire eller fem afhængigt af dine kvalifikationer.
Hvis du allerede er ansat som tjenestemand inden for Forsvarsministeriets område, kan du vælge fortsat at være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte.
Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.
Kontakt og ansøgning
Har du interesse i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte souschef Stinus Gerner Fly på tlf. 3195 4086.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Frandsen på tlf. 3266 5736.
Ansøgningsfristen er den 11. august 2024, og vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter. Vi forestiller os, at du kan starte snarest muligt alt afhængigt af din nuværende situation.
Send os din ansøgning og dit CV via linket, hvor uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter ligeledes skal tilføjes.
Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed optimerer opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Lautruphøj 10, Lautruphøj , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079103