Skibsinspektør i Forsvaret

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en skibsteknisk baggrund og lyst til at være en del af et aktivt team, der vedligeholder, udvikler og godkender Forsvarets fartøjer, så de er operative og klar til øjeblikkelig indsats? Så har vi en ledig stilling som skibsinspektør ved Rederkontor Nord i Frederikshavn.

Vi søger en maskinmester, navigatør eller skibsbygger med erfaring og viden inden for skibsvedligehold, som med sin fleksible tilgang har mod på dage på ”kontoret”, men også udenfor på eksempelvis skibsværft, hos leverandør eller et helt tredje sted.

Om os

Rederkontor Nord er et site office under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der har et team på 7 skibsinspektører. Skibsinspektørerne fører tilsyn med vedligeholdelsen af Forsvarets skibe og fartøjer, og medvirker dagligt til at opretholdet Forsvarets beredskab. I den forbindelse vil du primært skulle varetage drift, vedligehold og planlagte eftersyn af et antal tildelte fartøjer samt teknisk sagsbehandling vedr. samme, men sekundært vil du også skulle løse opgaver på andre af Søværnets fartøjer, skibe og andet materiel, som Rederkontor Nord har ansvar for.

Vi er et relativt lille og stærkt hold, der tilbyder en udfordrende hverdag i et dynamisk miljø med en fri og uformel omgangstone, hvor faglighed, daglig sparring og godt kollegaskab er i fokus. Vi tilbyder en fleksibel hverdag med respekt for den enkeltes kompetencer, hvor du har stor mulighed for selv at planlægge opgaver og arbejdsrutiner.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde med udgangspunkt i den enkelte medarbejders kompetencer.

Om stillingen

Du vil få en varieret hverdag og mange kontaktflader, hvor det er afgørende for din succes at opgaverne bliver løst til kundens tilfredshed.

Din overordnede opgave bliver at føre tilsyn med vedligeholdelse af fartøjer og materielsystemerne, herunder skal du i samarbejde med tekniske sagsbehandlere, fartøjernes besætninger og de andre skibsinspektører medvirke til at specificere, syne og godkende materiellet i samarbejde med Forsvarets skibssikkerhedsinspektør og et civilt klassifikationsselskab. Du skal sørge for, at materiellet er godt vedligeholdt, så det kan være operativt og klar til opgaveløsning når påkrævet. I den forbindelse har du en aktiv rolle i planlægningen af vedligeholdelsesperioder og værftsophold.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn, men fagligt refererer du til vores kapacitetsmanager i FMI, som har kontor i Ballerup. Opgaverne kan være forbundet med en del indenlandsk rejseaktivitet (cirka 30-40 dage), da vedligehold af fartøjerne typisk udføres ved danske værfter eller i fartøjernes basehavne.

Om dig

Du har skibsteknisk baggrund og besidder relevant erfaring fra værfts-, rederi- eller konsulentbranchen.
Du er en god kommunikator og kan formulere dig på skrift og i tale såvel på dansk som på engelsk.
Du besidder overblik, god situationsfornemmelse og løser dine opgaver med en analytisk tilgang.
Du er god til at håndtere flere samtidige opgaver og står ved de beslutninger, du træffer.
Du er optimistisk, motiverende og er god til at danne relationer.
Erfaring i teknisk sagsbehandling og brug af SAP/R3 vil være en fordel.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle kvalifikations tillæg. Der er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes samt opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Vil du vide mere
Hvis du er nysgerrig på at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Leder af Rederkontor Nord Overværkmester Karsten Schel Klausen på telefon 2541 5280.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Agrin Safari på 7281 9133.

Sådan søger du

Ansøgningsfrist er den 1. marts 2024. Samtaler forventes afholdt derefter, men tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.

Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen den 1. maj 2024 eller snarest muligt.

Vi vil bede dig søge jobbet via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge jobbet fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Forsvarsministeriet – Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriet – Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive.
FMI hører under Forsvarsministeriet administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

Læs mere om Forsvarsministeriet – Materiel- og Indkøbsstyrelse på: www.fmi.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987347

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet