Skovvejskoret starter efterårets prøver op

Skovvejskoret starter op 31 august kl. 16.30-18
Profilbillede
dato

Så starter Skovvejskoret, som holder til i Skovvejskirken, Digterparken 1, 2750 Ballerup, efterårssæsonens prøver op, helt præcis torsdag den 31. august kl. 16.30 – 18.

”Her ved sæsonstart åbner vi igen for alle stemmegrupper, sopran, alt, tenor og bas, så hvis der er nogle sangglade mennesker, der har lyst til at afprøve, om det er noget for dem, kan de bare møde op den første gang,  torsdag den 31. august kl. 16.30-18”, siger korlederen Peter Brenøe Lange, som også er én af organisterne ved Ballerup Kirkerne.

Man behøver ikke være i besiddelse af den store nodekundskab, blot man synger rimelig rent, og har lyst til at dyrke korsang, sammen med andre. Repertoiret er bredt, så der synges både på nordiske sange og salmer, rytmiske arrangementer, europæiske sange på italiensk, engelsk, tysk osv.

Koret arbejder hen mod juleoptræden i begyndelsen af december, men synger naturligvis løs på andet repertoire også her i efteråret.

Yderligere oplysninger:
Peter Brenøe Lange
Mail: pbl@ballerup-sogn.dk
Mob: 20 33 71 60

Kilde: Peter Brenøe Lange
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.