BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ballerup Hjemmepleje søger en social- og sundhedshjælper til team 4, som er et af vores selvstyrende miniteams. Vi er et team i spændende udvikling, og har derfor brug for en ekstra kollega, der kan blive en del af et team, hvor der plads til både faglighed og gode grin.
Dine vigtigste opgaver
Vi søger dig der er uddannet social- og sundhedshjælper, og som sætter en ære i at levere høj kvalitet og faglighed i dit arbejde, dette både ude hos vores borgere og i dokumentationen.
Som social- og sundhedshjælper i teamet vil du indgå i helhedsplejen.
Dine kompetencer
Vi leder efter dig, der:
- Sætter en ære i dit arbejde
- Har gåpåmod, og som kan lide at yde omsorg for andre
- Kan starte d. 1. februar 2024 - eller gerne før
- Kan tænke kreativt i forhold til opgaveløsningen.
Det får du hos os
- En etableret hverdag i faste selvstyrende miniteams
- En kollegagruppe der godt kan lide at grine sammen
- En hjemmepleje hvor borgeren er i centrum
- Faglighed og kvalitet i opgaveløsningen
- Ansættelse 32-37 timer ugentligt
- 3 ugers sammenhængende sommerferie. Hvis du har skolesøgende børn bliver det prioriteret at dine 3 ugers ferie ligger i skolernes sommerferie.
- En arbejdsplads med en aktiv personaleforening der holder forskellige arrangementer i løbet af året
- Mulighed for adgang til vores eget fitnesscenter.
Hvem er vi
Vi er et team bestående af social- og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, ufaglærte, rengøringsmedarbejder og timelønnede, som i et tværfagligt fællesskab med sygeplejersker varetager de ydelser, borgerne har fået visiteret.
Der er spændende, udfordrende og komplicerede sundhedsfaglige opgaver hos borgerne.
Vi er et team med ca. 21 kollegaer i fremmøde dagligt.
Vi arbejder i weekend hver 3. weekend.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Lea Gebert på telefon 7230 9460.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. februar 2024, gerne før hvis muligt.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.
Ansøgningsfrist: den 5. januar 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi er en røgfri arbejdsplads.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Telegrafvej, 4, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955210