Har du lyst til at gøre en forskel for børn og familier i udsatte positioner? Brænder du for at arbejde tæt på hverdagen – dér hvor forandringen skal ske – i familiers dagligdag? Så er det måske dig, vi leder efter!
Hvem er vi?
Move1 er en socialpædagogisk familievirksomhed, som siden 2005 har arbejdet med at styrke familier i komplekse livssituationer. Vores mål er at sikre børns trivsel og udvikling gennem tidlige og forebyggende indsatser.
Hos os får du
· En virksomhed med højt til loftet og stærkt fællesskab
· Et arbejdsliv med stor indflydelse og tillid
· En arbejdstilgang baseret på systemisk løsningsfokuseret praksis (LØFT)
· En hverdag, hvor vi møder familierne i deres hjem – når hele familien er samlet
Vi kalder os selv 90% ledelsesløse. Det betyder, at vi har et højt ambitionsniveau og forventer, at du tager ansvar – og samtidig får du stor frihed til at forme dit arbejde og være med til at udvikle Move1.
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der kan se sig selv i dette:
Du har en socialfaglig uddannelse (fx socialrådgiver, lærer eller pædagog).
Du tror på, at alle mennesker er eksperter i eget liv.
Du er fleksibel, selvstændig og kan lide at planlægge din egen tid.
Du har lyst til at udvikle dig fagligt og være en del af et stærkt fællesskab.
Du kan dokumentere dit arbejde skriftligt og anvende Office-pakken.
Du kan tale og forstå hverdagsengelsk.
Du har kørekort og bil – og er villig til at benytte den i forbindelse med jobbet.
Erfaring med løsningsfokuseret korttidsterapi (LØFT) er en fordel – men ikke et krav, da vi sikrer oplæring og et personligt introduktionsforløb over det første år.
Om jobbet
Stillingen er på 32 timer om ugen. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 7-22 alle ugens dage og er tilpasset familiernes behov. Du skal derfor regne med:
1 aften til kl. 21 og 1 eftermiddag til kl. 18 pr. uge
2 hverdage med arbejdstid til kl. 15-16
Ca. hver anden weekend (1 dag)
Til gengæld tilbyder vi en 4-dages arbejdsuge i de uger, hvor du ikke har weekendbesøg/samvær.
Ansøgning
Hvis du kan se dig selv som en del af Move1, så send os:
Din ansøgning, hvor du beskriver dine bedste håb for et samarbejde med os
En kort videopræsentation (max 2 min.), så vi kan få en fornemmelse af, hvem du er
📩 Ansøgning og video sendes til info@move1-konsulent.dk
🔎 Læs mere om os på www.move1-konsulent.dk
Ansøgningsfrist: Vi ansætter løbende – så send hellere i dag end i morgen.
Opstart: Hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til daglig leder, Jannie Lund-Nielsen, på tlf. 21 70 61 07.
Vi glæder os til at høre fra dig
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
MOVE1, Linde Alle, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6bcdc2d3-af7e-4a2e-a9ef-4fea87db2468