Gør en forskel for mennesker i akutte psykiske kriser
Når mennesker rammes af en akut psykisk krise, har de brug for medarbejdere, der kan skabe ro, struktur og trygge relationer. Det er her, din socialpædagogiske faglighed gør en forskel.
Vi søger en socialpædagog til vores intensive afsnit i Akuthuset på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital.
Hos os bruger du dine pædagogiske kompetencer i en hospitalspsykiatrisk kontekst, hvor relationer, recovery og miljøterapi er centrale dele af behandlingen. Du bliver en vigtig del af patienternes forløb og bidrager til håb, mestring og udvikling i en sårbar periode.
Din hverdag hos os
Som socialpædagog arbejder du tæt med patienter, der befinder sig i akutte psykiske kriser. Du er med til at skabe struktur, støtte følelsesregulering og styrke patienternes egne ressourcer.
Du møder blandt andet patienter med psykoser, skizofreni, bipolar lidelse, svær depression, angst, personlighedsforstyrrelser, traumereaktioner, misbrugsproblematikker og selvmordskriser.
Du arbejder blandt andet med:
- relationsarbejde og kontaktpersonsfunktion
- recovery-orienterede indsatser med fokus på håb, mestring og egne ressourcer
- miljøterapi og støtte til struktur, forudsigelighed og meningsfulde aktiviteter
- følelsesregulering, konflikthåndtering og mestringsstrategier
- observation, dokumentation og bidrag til tværfaglig behandlingsplanlægning
- forebyggelse og håndtering af konflikter gennem deeskalerende og Low Arousal-inspirerede metoder.
Et stærkt fagligt miljø med plads til dig
Du bliver en del af et tværfagligt team med sygeplejersker, læger, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter, psykologer og terapeuter.
Vi ser faglighederne som en styrke, og din pædagogiske viden bliver aktivt inddraget i refleksion, behandlingsplanlægning og udvikling af patientforløb.
Hos os får du:
- en spændende hverdag med høj faglighed og selvstændighed
- mulighed for at udvikle dine socialpædagogiske kompetencer i en specialiseret psykiatrisk kontekst
- tæt tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger
- kompetenceudvikling inden for blandt andet recovery, miljøterapi, konflikthåndtering, deeskalering og traumebevidst tilgang
- supervision og faglig sparring
- et arbejdsmiljø med plads til refleksion, humor og nye idéer.
Din arbejdsplads
Det intensive afsnit er en del af Akuthuset, som består af:
- 11 intensive sengepladser
- døgnåben akutmodtagelse
- ECT- og TMS-behandling
Hvem er du?
Du er uddannet socialpædagog og har lyst til at arbejde med mennesker i akutte psykiske kriser.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring fra psykiatrien eller socialpsykiatrien
- har stærke relationskompetencer og trives med tæt kontakt til mennesker i krise
- arbejder anerkendende, nysgerrigt og recovery-orienteret
- kan bevare ro og overblik i komplekse situationer
- bidrager aktivt til tværfagligt samarbejde og fællesskabet
- har lyst til at udvikle både dig selv og afsnittet.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte:
- Oversygeplejerske Mette Kamp Hansen – 24 63 45 08
- Assisterende afsnitsleder Louise Henneveld – 38 64 52 70
Løn- og ansættelsesvilkår
- Tiltrædelse efter aftale
- Blandet vagtskema
- Weekendvagt hver 2.–3. weekend
- Primært 8-timers vagter med mulighed for 12-timers vagter
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist den 16. august 2026.
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket på siden.
Om Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital, er et universitetshospital i udvikling med døgnåben akutmodtagelse, ambulante tilbud og 160 sengepladser fordelt på fem intensive afsnit. Vi har specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser. Du kan læse mere om os her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/36900ee2-0f95-4920-b672-dec7546d5b3d