Socialrådgiver til Ballerups Kommunale Ungeindsats

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med unge mennesker og støtte dem i, at komme videre mod uddannelse eller arbejde. Har du kendskab til både uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet.
Den kommunale Ungeindsats (KUI) i Ballerup søger en socialrådgiver som brænder for de unge og tværfagligt samarbejde.

KUI har til opgave, at vejlede og støtte unge i at komme i uddannelse eller arbejde, udarbejde uddannelsesplaner sammen med den unge, og sikre gode overgange i det kommunale system.

KUI i Ballerup har ansvar for den samlede opgave omkring unge mellem 15 og 29 år, herunder unge på Uddannelseshjælp, som stillingen primært er målrettet. 

Du skal have mod på at udvide myndighedsopgaven, med de indsatser opgaven kalder på.  Du skal eksempelvis være klar på at følge og sikre de unge en god start på uddannelse eller være klar på både at opsøge, iværksætte og følge op på virksomhedsrettede indsatser.

KUI er forankret i Center for Arbejdsmarkedscentret, men indgår i et tværfagligt samarbejde med alle kommunens andre forvaltninger, psykiatrien og uddannelsesinstitutioner og andre aktører omkring de unge. I Ballerup Kommune lægges der vægt på, at opgaverne løses på tværs i organisationen og vi har valgt Samarbejdsmodellen, som metode til arbejdet med komplekse sager i den sammenhængende ungeindsats/borgerforløb, der sikrer en koordinering af indsatser med én indgang til kommunen.

Dine vigtigste opgaver

  • Varetage sagsbehandling og rådgivning af unge omfattet af Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats: Unge under 30 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse
  • Kontinuerlig støtte og opfølgning på den unges progression mod uddannelse eller arbejdsmarkedet
  • Kompetenceafdække og udarbejde CV i samarbejde med den unge, med henblik på at den unge kommer videre i uddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Iværksættelse og udarbejdelse af uddannelsesplaner sammen med den unge, med fokus på SMARTmål og delmål
  • Iværksættelse af individuelle forløb som fx. uddannelse, lønnede timer, virksomhedspraktik, FGU, opkvalificering, mentorordning, løntilskud mv., samt opfølgning på og fastholdelse i disse
  • Afholdelse af motiverende samtaler, og mange af dem, der hvor den unge er
  • Indhente helbredsoplysninger og belyse de unges ressourcer samt muligheder for job og uddannelse ud fra deres helbredsmæssige situation
  • Forberede sager til forelæggelse for rehabiliteringsteamet 
  • Koordinere og inddrage relevante enheder med afholdelse af tværfaglige møder, samt mødeledelse af disse
  • Registrering og journalføring i Fasit, SBSYS, UnoUng, Jobnet og Vitas.

Dine kompetencer

  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller har anden relevant uddannelse og/eller erfaring
  • Er god til at skabe relation til de unge, men samtidig evner at blive på den professionelle banehalvdel 
  • Møder borgerne i øjenhøjde, og ser dig selv som en udførende indsats med fokus på mål, delmål og progression i samarbejde med den enkelte unge
  • Har stor faglig viden og konkret erfaring med at varetage myndighedsopgaver, og interesse for det juridiske og lovgivningsmæssige arbejde i centrale lovgivninger på området: Lov om Kommunal indsats for unge, Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Social Service
  • Har godt kendskab til både uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet, og har en finger på pulsen ift. Jobåbninger, og hvilke kompetencer der kræves herunder kompetenceafklaring og opkvalificering af den enkelte borger
  • Har gode IT kundskaber gerne erfaring med Fasit, UNOUng, SBSYS (ESDH), Vitas og Jobnet
  • Har grundighed og præcision i forhold til at lave korrekte registreringer i systemet samt journaliseringer og registreringer generelt
  • Kan arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret, men samtidig arbejde i et team
  • Kan holde mange bolde i luften uden at miste overblikket, er fleksibel og kan handle hurtigt, når der er behov for dette     
  • Brænder for dit job og lægger vægt på kvalitet i indsatsen og oprigtigt har lyst og evne til at gøre en forskel for borgere og bidrage til at udvikle indsatsen sammen med kollegaer og samarbejdspartnere.

Det får du hos os

  • Et spændende og udfordrende job
  • En arbejdsplads med sparring og opbakning fra kolleger såvel som ledelse
  • Engagerede og dygtige kolleger i et tværfagligt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads, hvor vidensdeling og arbejdsglæde har høj prioritet
  • En arbejdsplads med plads til mangfoldighed og humor
  • Månedsløn efter gældende overenskomst
  • En arbejdstid på 37 timer ugentlig med flekstidsordning.

Hvem er vi
Stillingen er forankret i Ungesporet, som er placeret i Center for Arbejdsmarked. Du bliver en del af et engageret team på 25 medarbejdere bestående af en Afsnitsleder, Teamleder, Fagkonsulent, Sagsbehandlere, Ungeguides, Uddannelsesvejledere og Mentorer. Derudover er der tilknyttet 3 virksomhedskonsulenter.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Fagkonsulent Camilla Larsen på telefon 2399 0901, eller Afsnitsleder Rita Bråten på telefon 2154 3449.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. april 2024 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 4. februar 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune bliver en røgfri arbejdsplads pr. 1. april 2024.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg ”nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972664

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet