Socialrådgiver til psykiatrisk center med fokus på dobbeltdiagnose

dato

Vil du være med til at styrke den socialfaglige indsats for patienter med dobbeltdiagnose? Vi søger lige nu en engageret socialrådgiver på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital.

Vi tror på en tidlig indsats når patienter modtager behandling på Psykiatrisk center Ballerup.



Vi har fokus på følgende arbejdsopgaver som en del af den tidlige indsats

  • Forebygge genindlæggelser.
  • Styrke indsatsen i overgangen fra døgn til ambulatorie.
  • Styrket PSP-K indsats (Politi, Kommune og Psykiatri).
  • Opgaver på tværs af centeret.
  • Styrke det tværsektorielle samarbejde med vores 7 samarbejdskommuner.


Med den øgede socialfaglige tilstedeværelse bliver vi bedre rustet til at støtte patienterne i at skabe sammenhæng i livet og vende tilbage til en meningsfuld hverdag uden for hospitalets rammer.

For at lykkes med det, vil vi tættere på samarbejdet med vores 7 kommuner. Gennem et stærkt og tillidsfuldt samarbejde kan vi sikre, at patienterne får den bedste støtte – både psykiatrisk og socialt – og dermed forebygge unødige genindlæggelser.

Det forventes derfor, at du er fleksibel i din opgaveløsning, og trives i at gå et ekstra skridt sammen med patienten i samarbejdet med vores tværsektorielle kolleger.

Vi søger en kollega der har ledelsesmæssigt og kollegialt ophæng i socialrådgivergruppen, men du skal kunne gå på tværs af centeret.

Da stillingen er forholdsvis ny, får du en central rolle i at være med til at forme både indhold og arbejdsopgaver i tæt samarbejde med kolleger på tværs af centeret samt din daglige leder.

For at trives i jobbet er det afgørende, at du har stærke samarbejdskompetencer, er initiativrig og formår at åbne døre og skabe muligheder – også dér, hvor andre ikke ser dem. Du evner at handle på det, der opstår.

Psykiatrisk Center Ballerup består af 157 sengepladser, 2 F-ACT-ambulatorier og 1 OPUS-team. Du vil arbejde på tværs af hele centeret.

Din primære målgruppe er patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker, men du vil også blive inddraget i komplekse forløb med hyppige genindlæggelser eller andre situationer, hvor der er behov for en ekstra socialfaglig indsats.



Hvem er du?

  • Du er uddannet socialrådgiver og har gerne erfaring med psykiatrien, socialpsykiatrien eller kommunalt myndighedsarbejde.
  • Du trives i et tværfagligt samarbejde, hvor du bidrager med din socialfaglige viden og evne til at skabe helhed i patienternes forløb.
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, men værdsætter samtidig sparring og fælles refleksion i et stærkt kollegialt fællesskab.
  • Du har blik for både de sociale og de behandlingsmæssige aspekter i patienternes liv, og du motiveres af at gøre en konkret forskel for mennesker i sårbare livssituationer.


Faglige muligheder og tilbud

Du vil blive en del af en stærk faglig socialrådgivergruppe, der som samlet gruppe dækker Psykiatrisk Center Ballerup. Gruppen bærer præg af stor fleksibilitet i opgaveløsning og højt humør. Du vil blive tilbudt en mentor i oplæringsfasen, og vil have mulighed for daglig sparring omkring dine opgaveløsninger. Teamet består af 13 socialrådgivere, 1 tværsektoriel konsulent og 1 ledende socialrådgiver. I teamet er der fokus på den gode trivsel, og du vil i det daglige mødes med gruppen om morgenen og til frokost.



Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte ledende socialrådgiver Lone Fogholm på telefon 5179 3614 eller på mail Lone.fogholm@regionh.dk.

Ved spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår er du meget velkommen til at tage kontakt til tillidsrepræsentant Lars Bundsgaard på telefon 2178 9255.



Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse den 1. juli 2026 eller efter aftale.

Arbejdstider er i hverdage mellem 8.00 – 15.30.

Der er ikke mulighed for hjemmearbejde.

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.



Ansøgningsprocedure

Du søger stillingen ved at uploade CV, ansøgning og dokumentation for faglige kompetencer via linket her på siden senest den 15. maj 2026.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at afholde samtaler i slutningen af maj 2026.

Til samtalen vil du blive præsenteret for en case.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/24eb74b9-25db-49f3-894a-1d913555aae7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet