Nu er muligheden der, hvis du har lyst til at arbejde i et spændende og tværfagligt afsnit med voksne mennesker med spiseforstyrrelser.
I denne stilling vil du få ansvaret for varetagelsen af de socialfaglige opgaver i Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Psykiatrisk center Ballerup i vores højt specialiserede team.
Hvem er vi
Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser tilbyder behandling til voksne (18 år og opefter), som er ramt af spiseforstyrrelse af moderat til svær grad jvf. Sundhedsstyrelsens anbefaling.
Ambulatoriet er en del af det samlede spiseforstyrrelsesområde på Psykiatrisk Center Ballerup, som også rummer dag- og døgnbehandling.
Vores behandling er baseret på en tværfaglig, fleksibel og vedholdende indsats. Du bliver dermed en del af et tværfagligt team sammensat af sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer, recoverymentor, psykiater, læge, diætister, fysioterapeuter, køkken- samt administrativt personale.
Vores tilbud til dig
Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling, hvor du bl.a. vil skulle varetage opgaver, såsom råd og vejledning indenfor den sociale lovgivning og tilgrænsende områder. Desuden består dine opgaver bl.a. af:
- Varetagelse af akutte boligproblemer/underretninger
- Ansøgning om kontanthjælp og sygedagpenge
- Ansøgning om støtte efter servicelov
- Iværksætte og gennemføre netværksmøder
- Deltagelse i tværfaglige konferencer
- Og mange andre spændende opgaver
- Faglige muligheder og tilbud
- fokus er på at skabe værdi for patienten
- der er plads til nye ideer
- høj faglighed hilses velkommen
Gruppen mødes jævnligt til faglig sparring så man hele tiden er opdateret fagligt og samarbejder også omkring forskellige opgaver på tværs af afsnittene.
Du får et individuelt tilpasset introduktionsprogram samt mentor tilknyttet. Derudover vil du løbende have mulighed for at deltage i udviklings- og temadage.
Om dig
Vi søger en uddannet socialrådgiver. For at kunne komme i betragtning til stillingen skal du have erfaring med spiseforstyrrelsesspecialet.
Vi forestiller os, at du har en god portion faglig selvtillid, men er opsøgende i forhold til opnå viden og redskaber, indenfor de områder som er nye for dig. Dertil vil vi lægge vægt på følgende kompetencer:
- Du er lydhør overfor patienter, pårørende og teamets behov, samt opsøgende og proaktiv i forhold til at sætte din faglighed i spil.
- Du kan kombinere kendskabet til sygdomskarakter, prognose og sociale konsekvenser med viden om den sociale lovgivning og samfundets støttemuligheder.
- Du har faglig interesse for – og lyst til at udvikle gode og stabile samarbejdsformer med vores samarbejdspartnere, som typisk er kommunerne og botilbud.
- Du befinder dig godt i rollen som mødeleder og formår at skabe høj grad af inddragelse af patienten og teamet omkring denne.
- Du har en fleksibel tilgang til opgaveløsning.
Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2025 eller efter aftale.
Mere information
Vil du vide mere om stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte Anette Maria Pilegaard Afsnitsledende specialpsykolog Mail: anette.maria.pilegaard@regionh.dk, eller ledende socialrådgiver Lone Fogholm 51793614
Du søger stillingen ved at uploade CV, ansøgning og dokumentation for faglige kompetencer via linket her på siden senest den 15. maj 2025.
Læs og hør mere om Psykiatrisk Center Ballerup og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b9bf2c4a-56a8-46fe-aeff-5838a0a49413