Socialrådgiver/familievejleder med fokus på ukrainske børnefamilier

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Center for Børn- og Ungerådgivningen i Ballerup kommune søger forebyggende socialrådgiver/familievejleder med særligt fokus på ukrainske børnefamilier.

Vil du være med til at sikre, at de ankomne ukrainske børnefamilier får tidlig og forebyggende støtte med henblik på at skabe et godt og udviklende familieliv i Danmark?

Er fællesskaber og dialog en naturlig del af din præference, er du modig og kreativ, så er du måske en af vores nye kolleger. 

Som en del af din opgave skal du være familievejleder for Ukrainske flygtninge og samtidig skal du indgå i de opgaver som varetages i vores Styrkede Modtagelse.

I Ballerup Kommune har vi, siden de første Ukrainske familier kom til Danmark, arbejdet tæt og forpligtende med og omkring de Ukrainske familier på tværs af alle velfærdscentre i Ballerup. 

Dine tætteste samarbejdspartnere, som familievejleder vil være de boligsociale medarbejdere, integration og de skoler og dagtilbud, som fortrinsvis har de Ukrainske børn indskrevet.

Familievejlederindsatsen har vi givet ekstra kraft ved at have 2 familievejledere, som sammen har et særligt fokus på at tage godt i mod de nyankomne og sikre at de ukrainske børnefamilier får løbende vejledning omkring det at være familie i Danmark. Familievejlederne skal derfor særligt have fokus på at vejlede familierne omkring skolegang, uddannelse, familieliv, fritidsliv og have et tæt, forpligtende og koordineret samarbejde med jobcentret, integration, borgerservice, skoler, sundhedsplejen mm. Som Familievejleder vil du blive tilknyttet de af kommunens skoledistrikter, hvor de fleste ukrainske børn bliver indskrevet.

Som en del af vores Styrkede Modtagelse vil en del af din opgaveløsning have forebyggende karakter. Som forebyggende rådgiver arbejder du mellem det almene pædagogiske og det specialiserede myndighedsområde og du skal kunne fungere som brobygger herimellem. I forbindelse med implementering af Barnets Lov skal du sammen med dine kolleger i modtagelse screene alle nye underretninger og henvendelser. Det betyder at du skal tale med børn og forældre i forbindelse med modtagelse af underretninger og du skal foretage screening. 

Det stiller høje krav til dig, både som socialfaglig sparringspartner til dine kolleger, inden for andre professioner i distriktet og ikke mindst som familiens første kontakt til det sociale myndighedsområde. Du skal evne at indgå i forpligtende samarbejde med distriktsteamet både inden for centeret og i høj grad med skoler, dagtilbud, sundhedsplejen, klubber og jobcenter og sikre en tidlig inddragelse af familien og deres netværk. 

Vi ønsker med en styrket borgermodtagelse at slå tonen rigtigt an i sagerne fra start. Vi ønsker at være tæt på familierne i en hurtig afklaringsproces, hvor vi bliver i stand til at handle hurtigt og effektivt, når vi oplever at børn er på vej ud af de almene fællesskaber eller har behov for vejledning til at komme ind i et fællesskab. 

I Ballerup Kommune tror vi på at en tidlig og tværfaglig indsats kan bidrage til at forebygge at problemer udvikler sig.

Vi arbejder ud fra en fælles børne- og ungestrategi, som er udviklet sammen med Center for Skoler, Institutioner og Kultur. 

Dine vigtigste opgaver

  • Deltage i indskrivningsmøder på skoler/daginstitutioner for de Ukrainske børn
  • Samarbejde med boligsociale medarbejdere og integrationsindsatsen
  • Vejlede omkring opstart af familielivet i Danmark fx gennem fælles intromøder for familierne
  • Formidling af lovgivning, rettigheder og familielivet i Danmark ved oplæg på skoler og i den midlertidige indkvartering samt ved forældrekurser
  • Deltage i møder med fx borgerservice og integration
  • Modtage uledsagede flygtninge under 18; herunder kontakt til familieretshuset, asylcentrene, Røde Kors
  • Opsøgende arbejde og tæt samarbejde i den midlertidige indkvartering fx ved fysisk tilstedeværelse i udvalgte tidsrum
  • Koordinere indsatser omkring hele familien
  • Sparring til skoler og institutioner
  • Partshøring og screening i forbindelse med modtagelse af underretninger og henvendelser
  • Tidlig opsporing af børn og unge i mistrivsel og vurdering af bekymringsgrad
  • Tilbyde kortere vejledningsforløb til familier (§ 11 og Barnets Lov § 30)
  • Brobygning til skole, daginstitution, sundhedsplejeske, fritidsliv mm
  • Brobygning til C-BUR familieteam efter screening ved alvorlig bekymring for barnet.

I Ballerup vil du møde kolleger, der brænder for at lave socialt arbejde med udgangspunkt i familiernes ønsker og drømme. Du skal derfor kunne se dig selv som facilitator og forandringsagent, og bidrage med din viden til fælles løsninger.

Vores forventninger til dig

  • Du har et solidt kendskab til børne- og familieområdet
  • Du har lyst til at have et tæt forpligtende samarbejde med Integration og du er med til at løse de opgaver, som er nødvendige for familierne
  • Du kender til ”Signs of Safety”
  • Du ser værdien i at inddrage familiens eget netværk
  • Du er holdspiller og ser værdi i samarbejde og tværfaglige løsninger
  • Du inddrager naturligt familien, når der skal findes løsninger
  • Du er kreativ, nytænkende og løsningsorienteret
  • Du har et godt humør og et positivt menneskesyn
  • Du har den robusthed og vedholdenhed, vi ved, det kræver
  • Du har mulighed for at arbejde fleksibelt og på skæve tidspunkter når opgaven kræver det
  • Vigtigst af alt, så brænder du for, at alle børn skal være en del af fællesskabet. 

Dine kompetencer

  • Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler
  • Du er god til eller vil gerne lære at facilitere og motivere
  • Du arbejder eller vil gerne lære at arbejde tværfagligt og tværsektorielt 
  • Du arbejder med eller vil gerne lære at inddrage familiens netværk, fordi det er væsentligt for at finde holdbare løsninger
  • Du arbejder på, at alle børn skal være en del af det almene fællesskab
  • Du kan lide at finde kreative helhedsorienterede løsninger
  • Du er positiv og har lyst til at engagere dig
  • Du har flair for den administrative del af arbejdet. Vi arbejder i DUBU
  • Ikke mindst har du energi og gå-på-mod.

Det får du hos os

  • En ambitiøs arbejdsplads med højt til loftet
  • Krav om høj faglighed
  • Kompetenceudvikling
  • Høj grad af frihed til kreativ opgaveløsning
  • Gode kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen
  • En introduktionsplan og en mentor
  • Faglig sparring i teamet og i distriktet
  • En travl og spændende hverdag
  • Ekstern supervision.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingerne ved at kontakte teamleder Camilla Maria Vindfeldt på telefon 2069 1377. 

Hvis ovenstående har vakt din interesse, skal du ikke tøve med at ringe til os. Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. februar 2024 eller snarest muligt. 

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Vi forventer at holde samtaler den 11. december 2023.

Ansøgningsfrist 6. december 2023

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944908

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet