Socialrådgiver/Socialformidler til Center for Børne- og Ungerådgivningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er godt i gang med implementering af Barnets Lov – og derfor skal vi opnormere.

Vi søger 3 socialrådgivere/socialformidlere til Styrket Modtagelse i Center for Børn- og Ungerådgivning. Stillingerne er fuldtidsstillinger med start 1. april 2024.

I Ballerup Kommune er vi optaget af at møde borgere og samarbejdspartnere på en ordentlig og kvalificeret måde. Vi ønsker at komme godt og rettidigt fra start i vores samarbejder og vi søger derfor 3 kolleger, som sammen med os i modtagelsen skal stå for den første kontakt med borgere og samarbejdspartnere.

I Styrket Modtagelse løses forskellige opgaver lige fra konsultativ bistand, råd og vejledning til samarbejdspartnere og familier til screening af underretninger og henvendelser og varetagelse af råd og vejledningsforløb til børn, unge og familier. I modtagelses ligger også akutvagten, som dagligt 24-timers vurderer underretninger og handler akut i sager, hvor det vurderes nødvendigt. 

Vi er godt i gang med at implementere Barnets Lov, hvilket har betydet nye arbejdsgange. Som noget nyt screenes alle nye henvendelser og underretninger i modtagelsen. I forbindelse med screening holdes samtaler med barn og forældre og i mange tilfælde et netværksmøde. Efter screeningen tages der stilling til hvordan familien og barnet bedst hjælpes. Hvis det vurderes at sagen kræver yderligere afdækning sendes sagen til videre behandling i vores familieteam.

Som vores nye kollega skal du være indstillet på at opgaverne spænder bredt og kan variere over tid. Det betyder at du skal være indstillet på at varetage råd og vejledningsforløb, screene underretninger og henvendelser, være sparringspartner på skoler og i dagtilbud og deltage i akutvagten.

Dine vigtigste opgaver
I forbindelse med implementering af Barnets Lov har vi besluttet, at alle nye underretninger og henvendelser skal screenes i modtagelsen.

  • Mødeleder på dialogbaserede underretningsmøder
  • Vurdering af underretninger
  • Screeninger af underretninger 
  • Samtaler med børn og forældre
  • Konsultativ bistand til skoler og dagtilbud
  • Handle akut i alvorlige bekymringer for børn
  • Tilbyde åben anonym rådgivning
  • Iværksætte råd og vejledningsforløb
  • Selv tage råd og vejledningsforløb
  • Arbejde tværfagligt og flerfagligt.

Dine kompetencer
Det er vigtigt at du har en bred viden og erfaring inden for det børnesociale område. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra myndighedsområdet og at du trives med en høj grad af selvstændighed i din opgaveløsning.  

  • Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler
  • Du arbejder systematisk og med tæt opfølgning
  • Du har et solidt kendskab til børne- og familieområdet
  • Du kender til ”Signs of Safety”
  • Du ser en stor værdi i at barnet inddrages i egen sag
  • Du kan lide en afvekslende hverdag og trives når der er nok at lave
  • Du ser værdien i at inddrage familiens eget netværk og civilsamfundet
  • Du er holdspiller og ser værdi i samarbejde og tværfaglige løsninger
  • Du inddrager naturligt familien, når der skal findes løsninger
  • Du er kreativ, nytænkende og løsningsorienteret
  • Du har et godt humør, er imødekommende og har et positivt menneskesyn
  • Du har den robusthed og vedholdenhed, vi ved, det kræver.

Det får du hos os

  • En ambitiøs arbejdsplads med højt til loftet
  • Krav om høj faglighed
  • Kompetenceudvikling 
  • Høj grad af frihed til kreativ opgaveløsning
  • Gode kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen
  • En introduktionsplan og en mentor
  • Faglig sparring i teamet og med teamleder
  • En travl og spændende hverdag
  • Ekstern supervision.

Hvem er vi
Sammen med familier, samarbejdspartnere, familiernes netværk og civilsamfundet ønsker vi at skabe bæredygtige løsninger for udsatte børn og unge og hjælpe til at sikre at de er en del af fællesskabet i familien, i skolen og i fritiden. 

Modtagelsen er organiseret i Socialafsnittet i Center for Børn- og ungerådgivning. Socialafsnittet består ud over modtagelsen af et familieteam (delt i 3 distrikter), vores familieplejekonsulenter, en stab, to faglige konsulenter og en ledergruppe. Vi sidder sammen med PPR, som også er organiseret i Center for Børne- og Ungerådgivning. Vi sidder fysisk på Ballerup Rådhus i storrumskontor. Ballerup Familiehus og Sundhedsplejen er ligeledes forankret i centret.

I Ballerup Kommune tror vi på at en tidlig og tværfaglig indsats kan bidrage til at forebygge at problemer udvikler sig.

Vi arbejder ud fra en fælles børne- og ungepolitik som er udviklet sammen med Center for Skoler, Institutioner og Kultur. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte teamleder Camilla Maria Vindfeldt på telefon 2069 1377. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. april 2024 for alle stillinger.

Vi forventer at holde samtaler den 20. februar 2024.

Ansøgningsfrist: 14. februar 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980819

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet