Søges: Erfarne sygeplejersker til akuttelefonen 1813 med fleksible arbejdstider og stærk kommunikationsevne

dato

Hvem er vi?

Akuttelefonen 1813 er en del af Region Hovedstadens Akutberedskab. Vores primære opgave består i at modtage opkald fra borgerne og sikre en korrekt og hurtig visitation af akut opstået sygdom eller skade.

Sundhedsfaglig telefonvisitation er en specialiseret opgave og derfor søger vi sygeplejersker, som besidder følgende kompetencer, så opgaven løses ensartet, professionelt og systematisk – også når tempoet er højt:

  • Du har erfaring med kompleks sygepleje og har erhvervet dig kompetencer, der gør dig i stand til at træffe velovervejede, hurtige og fagligt funderede beslutninger.
  • Du er systematisk, struktureret og selvstændig.
  • Du kan tale, skrive og samtidigt navigere i IT-systemer på én og samme tid.
  • Du har gode kommunikations- og formidlingsevner på dansk og engelsk.
Din baggrund som sygeplejerske kan være fra akutområdet, lægepraksis, børneafdeling, akut modtageafdeling, skadestue, ambulatorier i relevante specialer, eller have anden relevant erfaring fra hospitalsafdeling og/eller kommunalt sundhedsvæsen. Vi ser gerne, hvis du har erfaring fra flere specialer, da opgaven på 1813 er kompleks og varieret.

Akuttelefonen 1813 har åbent alle døgnets timer, 365 dage om året. Vi arbejder mest på de tidspunkter, hvor privatpraktiserende læger har lukket – det vil sige aften og nat på hverdage og alle vagtlag i weekenden. Vagterne kan godt være på skæve tidspunkter, da vi også vagtplanlægger ud fra hvornår vi forventer flest opkald fra borgerne. En vagt kan derfor godt være i tidsrummet kl. 18.00 til 02.00 eller kl. 06.00 til 14.00.

Vi søger sygeplejersker, der ønsker:

  • At arbejde på skæve tidspunkter af døgnet
  • At byde ind på 3 helligdage over jul/nytår og 3 helligdage i foråret
  • At arbejde hver 2. weekend (man kan også arbejde hver weekend hvis det ønskes)
  • At have indflydelse på egen vagtplan
  • Arbejde fuld tid eller deltid.
Du bliver en del af et fællesskab med over 100 dygtige, engagerede sygeplejerskekollegaer og en stor gruppe af speciallæger og yngre læger. Opgaverne er varierede – ingen opkald er ens – og der er rig mulighed for både faglig udvikling og brug af dine eksisterende kompetencer.

Vi tilbyder:

  • Nærværende ledelse med fokus på trivsel og opfølgning
  • Løbende coaching, performanceopfølgning og træning i samtaleteknik
  • 15 faglige minutter og regelmæssig undervisning
  • Defusing ved vagtleder eller intern psykolog
  • Dialogbaserede og konstruktive personalemøder
  • Frokostpauser uden afbrydelser samt 10-minutters pauser til frisk luft, ro eller bevægelse
  • Kaffe-/te- og frugtordning.
Du vil blive grundigt introduceret til vores samtalekoncept og de IT-redskaber vi har til rådighed, som hjælper og støtter dig i samtalen med den enkelte borger, så vi sikrer du kommer omkring den sundhedsfaglige problemstilling og dermed får visiteret borgeren korrekt videre.

Du skal være opmærksom på, at du den første 1-2 måneder vil skulle fremmøde 37 timer om ugen, grundet et omfattende onboarding program, der er planlagt så du er klar til at kunne varetage visitationsopgaven.

Introduktionen består af:

  • Undervisning og praktiske øvelser
  • Medlyt hos en erfaren kollega
  • Oplæring i at besvare opkald
  • Mentorordning også efter endt introduktion
  • Opfølgende samtale med leder og klinisk sygeplejespecialist
Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv skal balancere. Vi lægger vægt på en positiv, humoristisk og uformel omgangstone - for det er vigtigt, at grine med sine kollegaer hver dag og vi forventer selvfølgelig, at du har lyst til at bidrage til det gode arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Løn fastsættes efter gældende overenskomst og lokalaftaler i Akutberedskabet. Pension i henhold til overenskomst.

Akutberedskabet har primært til huse på Telegrafvej 5 i Ballerup, hvor du også får arbejdsplads.

Der er mulighed for at arbejde på deltid.

Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 25. februar 2026 og der vil løbende blive afholdt samtaler.

Bliver du indkaldt til samtale, vil du blive præsenteret for 2-3 korte cases. Disse er eksempler på forskellige faglige problemstillinger, man vil kunne støde på i stillingen som sundhedsfaglig visitator på 1813. De korte cases vil tage udgangspunkt i en fælles faglig drøftelse under samtalen.

Hvis du bliver indkaldt til samtale, beder vi dig venligst medbringe en gyldig straffeattest, som del af vores rekrutteringsprocedure.

Indholdet i den afleverede straffeattest skal være foreneligt med stillingen. Dette vil bero på en konkret, individuel og saglig vurdering foretaget af den ansættende leder.

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte: Afdelingschef Lotte Helveg på Lotte.helveg@regionh.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6210937e-0e5d-4f08-a154-792d732c627a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet