Søndag den 21. april kl. 10 medvirker Skovvejskoret til gudstjenesten i Ballerup Kirke. Koret er med på et Introitus for kor og orgel af Franz Schubert, ”Zum Eingang”, fra hans ”Deutsche messe”.
Dertil synger de med på den dagens sidste salme "Du som har tændt millioner af stjerner" i organistens eget arrangement.
Og til udgang, det man kalder postludium, har koret fundet er pragtfuldt stykke frem fra nodeskabet af den engelske komponist Edward Elgar: ”Ave Verum”, for kor og orgel.
Altså ikke Mozarts af samme navn, men et prægtigt stykke engelsk romantik. Korets optræden signalerer samtidig sæsonafslutning for denne gang.
Det er sognepræst Inge Maibom, der leder gudstjenesten.