Softwareudvikler til forsvarsministeriet: Styrk Danmarks cyberforsvar gennem C# udvikling

dato

Vil du være med til at udvikle og vedligeholde de IT-systemer, der understøtter Forsvarsministeriets styrelser og koncern? Så er du måske vores kommende kollega i Cyberdivisionens HR-Systemer og Applikationer.

Om os

Cyberdivisionens HR-Systemer og Applikationer er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Som Forsvarets IT-organisation leverer vi IT-drift og –udvikling til hele Forsvarsministeriets område, og vi arbejder med at styrke Cyberforsvaret og beskytte koncernens IT-systemer og data mod digitale angreb eller misbrug.

Vores kerneopgave at levere en stabil og sikker portefølje af HR-relaterede IT-systemer, der skal kunne håndtere de mange komplekse områder som Personelkommandoen (PKOM) dækker over, inklusiv at leve op til EU’s persondataforordning (GDPR) samt Forsvarets egne sikkerhedskrav.

Om stillingen

Du vil indgå i et team, der har en portefølje af HR-fagsystemer, der understøtter komplekse forretningsdomæner, der skal vedligeholdes og videreudvikles. Der vil løbende komme nye systemer, der skal overtages, og andre systemer, der skal bygges op fra bunden, herunder også systemer fra forligsinitiativer, der kan have stor politisk bevågenhed.

Stillingen er en programmeringsstilling, hvor der skal udvikles og programmeres primært i C#; programmeringsopgaver i andre sprog forekommer. Du vil indgå i et team hvor du skal være med til at sikre stabilitet og kvalitet ved løbende vedligeholdelse af kildekode og udvikling af ny kapabilitet i systemerne.

Det er en stilling, hvor der kræves tekniske kompetencer inden for programmering og systemudvikling og gerne erfaring med et eller flere af de overstående opgaver. Det er også en stilling, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt.

Om dig

Du har en relevant uddannelse, teknisk eller akademisk, og har haft praktisk og konkret softwareudvikling på skemaet. Eksempler på relevante uddannelser Datateknikker med speciale i programmering, Cand.It i Software Design, Datamatiker, eller en Akademiuddannelse i Informationsteknologi.

Du har kompetencer og færdigheder inden for softwareudvikling og systemdesign. Du kan programmere i et eller flere programmeringssprog og har kendskab og gerne erfaringer med Design Patterns inden for udvikling og systemarkitektur.

Du kender til og arbejder så vidt muligt ud fra de agile principper som for eksempel Scrum og Kanban. Du skal trives med tæt samarbejde med brugerne og kollegaer og med relativt hyppige skift af prioriteringer. Erfaring med ITIL-processer eller andre service-orienterede rammeværk er en fordel.

Du fungerer socialt i både store og små teams, men kan også arbejde selvstændigt på opgaver.

Du er imødekommende, engageret og respektfuld og kan både kommunikere på niveau med andre tekniske specialister og med ikke-tekniske interessenter.

Du har en høj arbejdsmoral og har mod på at tage udfordringer op og følge dem til dørs. Du kan arbejde fokuseret på opgaver og samtidig bevare et større overblik.

Har du en offentlig GitHub profil eller tilsvarende, kan du med fordel referere til denne.

Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Arbejdsstedet er i Ballerup

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte elementleder Thomas Pedersen på telefon 3266 5027 eller sektionschef Kim Gundy Bille Sørensen på telefon 3266 5527.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.

Ansøgningsfristen er den 05. januar 2026 Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, såsom uddannelsesbevis, kandidatbevis mv.

Tiltrædelse 1. april 2026 eller efter nærmere aftale

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup, Lautruphøj, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/05e3f482-f66f-4244-876a-7b3bb84dfbb3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet