Souschef til nyt brigadekontor i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vil du være med fra oprettelsen af det nye Brigadekontor i Forsvarsministeriet – Materiel- og indkøbsstyrelsen?
FMI søger en souschef til Brigadekontoret, der har ansvaret for FMI samlede brigade- og værnepligtsopgave.

Om os


Opbygningen af den tunge brigade er en forligsbestemt opgave, der relaterer sig til et styrkemål, som NATO har tildelt Danmark.
Forsvarskommandoen (FKO) har ansvaret for at lede det koncernfælles brigadeprogram i tæt samarbejde med de støttende styrelser, herunder FMI.

Brigadekontoret i FMI er under oprettelse, idet målsætningen indledningsvist er en afdeling med en bemanding på fire medarbejdere i Brigadeelementet. Dertil kommer et element på op til tre medarbejdere i Værnepligtselementet, idet FMI deltagelse i det koncernfælles program vedrørende opbygning af en styrket værnepligt ligeledes varetages af Brigadekontoret.

Brigadekontoret ejer således FMI samlede brigade- og værnepligtsopgave. Dette inkluderer planlægning sammen med FKO og den samlede koordination af opgaverne mellem FKO og FMI relateret til opbygning af den tunge brigade. Dertil kommer den overordnede synkronisering og styring af opgaver, samt ressourcer i FMI.
Et væsentligt element i styringen er at sikre den fornødne fremdrift i leverancer jævnfør opbygningsplanen for den tunge brigade.

En anden væsentlig opgave omhandler betjeningen af FMI chefgruppe i relation til Brigadeprogrammet, herunder understøttelse af chefen for FMI deltagelse i de Programstyregruppen, samt bidrag til både intern og ekstern kommunikation vedrørende materielanskaffelserne til opbygningen af den tunge brigade.

I Brigadekontoret vil du blive del af et team, hvor kulturen afspejler en operativ tilgang, fokus på personlig udvikling samt viljen til at løfte ansvaret for den samlede mission med at opbygge en tung brigade. Vi tror på, at en glad medarbejder er en god medarbejder, hvorfor vi lægger vægt på tillid, gensidig respekt, en positiv omgangsform samt en sund balance mellem job og fritid.

Om stillingen


Du vil som Souschef først og fremmest fungere som næstkommanderende og nærmeste sparringspartner for chefen for Brigadekontoret vedrørende alle opgaver i relation til Brigadeprogrammet.

Brigadekontoret og Brigadeprogrammet er i en indledende fase, hvorfor opgaverne ikke er endeligt fastlagt endnu, men de vil spænde bredt og omfatte blandt andet:
- Program-/projektledelse
- Planlægning, herunder analyse og synkronisering
- Koordination
- Sagsbehandling, herunder sags- og beslutningsoplæg
- Rapportering
- Kommunikation
- Mødeledelse, herunder mødeforberedelse
- Information Management

Du vil gennem stillingen få stor berøring med ikke blot andre dele af FMI, men også i Forsvarsministeriets Departement, FKO og Hæren. Du vil komme til at indgå i samarbejdsrelationer og udvekslinger med medarbejdere på stort set alle niveauer inden for Forsvarsministeriets koncern.

Vi tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling.

Om dig


Du er uddannet officer i forsvaret på M331-niveauet.

Dine vigtigste egenskaber er, at du er nysgerrig, selvstændig, opsøgende og frisk på at lære nye ting.

Du skal evne at danne dig overblik over komplekse problemstillinger og store mængder information og omsætte dette oveblik til systematiske fremgangsmåder og processer, der kan understøtte fremdrift mod en opgaves løsning.

Vi forventer, at du besidder sund fornuft og en god portion social intelligens, da resultatet af dit arbejde ofte vil afhænge af din evne til at omgås andre mennesker og drøfte problemstillinger og løsningsmuligheder med et åbent sind.

Det er en fordel, hvis du kan kommunikere klart, kortfattet og overbevisende både mundligt og på skrift. I samme forbindelse er det en fordel, hvis du som person er ordentlig og sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet. Du skal dog kunne rumme, at tiden ikke altid er tilstrækkelig til at opnå den perfekte kvalitet i alle henseender.

Ansættelsesvilkår


Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen og Brigadekontoret, er du velkommen til at kontakte chefen for Brigadekontoret, OL Jacob Palmer Bjerborg på tlf. 4048 3612 eller mail FMI-LA-PKBDE@fiin.dk.

Hvis du vil vide mere om løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent KN Andreas Esben Knudsen i Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9130.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2024.

Der gennemføres ansættelsessamtaler efter opslaget udløb og stillingen er til besættelse efter aftale, forventeligt pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Stillingen er til fasansættelse i Ballerup.

Send motiveret ansøgning og CV via linket, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter bedes også vedhæftet.

Du er velkommen til at medsende FOKUS bedømmelser.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6149385

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet