BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Statens It mangler dig, som er en analytisk og dygtig holdspiller, der kan yde professionel service til kunder, leverandører og kolleger. Vi søger en DBA med gode kompetencer inden for MS SQL Database. Derudover vil kendskab til en eller flere af databasetyperne: PostgreSQL, MySQL eller MariaDB være et yderligere plus.
Om stillingen Du har mulighed for at spille en central rolle i driften af nogle af Danmarks mest spændende og samfundskritiske løsninger. Som DBA på SQL vil du indgå i Team Database, der har det systemadministrative ansvar for Statens Its kunders systemer. Du bliver tilknyttet vores SQL-DBA-gruppe under Team Database og SQL-DBA. Teamet består af seks erfarne medarbejdere, som glæder sig til at sparre og samarbejde med dig. Samtidig vil du have et tæt samarbejde med resten af huset, og derfor må du gerne kunne klare at holde mange bolde i luften.
Sammen med 9 dedikerede kolleger i Team Database, vil du bl.a. skulle varetage:
- daglig monitorering og drift af vores SQL Databaser på Windows
- varetage driftsopgaver og 2. level support af databaserne
- etablering af databaser
- indgå i projekter i forbindelse med analyse, implementering, sparring, migrering og opgradering
- sikre effektiv håndtering af driftsforstyrrelser og produktionsstop i dagligdagen og generelt medvirke til opretholdelse af sikker og stabil drift gennem proaktiv overvågning og forbedringstiltag.
- kendskab til opsætning, tuning og drift af Windows baseret infrastruktur og databaser
- nysgerrigt kendskab til SQL Databaser og evnen til at sætte sig ind i andre SQL produkter eller værktøjer
- overordnet kendskab med fysisk og virtuel infrastruktur såsom netværk, backup og virtualisering
- sproglige kompetancer til at tale og skrive på dansk.
Det er derfor, at vi lægger vægt på følgende:
- du er god til at samarbejde og skabe relationer med andre
- du har analytiske evner
- du drives af at optimere og forbedre
- du er pragmatisk og løsningsorienteret
- du er nysgerrig og proaktiv
- du er serviceminded og fleksibel
- du har overblik, er struktureret og kan prioritere.
Om os I Statens It leverer vi it-drift og services til statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner. I alt servicerer vi over 42.000 brugere på tværs af 21 ministerområder. Vi er ca. 600 medarbejdere på tre lokationer, der arbejder for høj tilfredshed blandt alle vores kunder og brugere gennem stabil drift, høj sikkerhed og pålidelige projekter.
Du bliver mødt af et fagligt velfunderet team med god humor. I det hele taget tilbyder Statens It en åben, uformel og dynamisk organisation, der er præget af et meget højt fagligt niveau og en uformel, fleksibel arbejdsform med dygtige og kompetente kolleger. Du vil få mulighed for at opnå unik erfaring og være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner i et af Danmarks sikreste og mest komplekse it-miljøer.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Statens It har hovedkontor i Ballerup i Storkøbenhavn og satellitkontorer i både Aarhus og Sønderborg. Denne stilling vil være i Ballerup.
Ansættelsesforhold Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte din måske kommende kollega, Niels Husted Jørgensen, på
tlf. 7231 1627 eller mail niels.husted.joergensen@statens-it.dk samt teamleder, Khanh Larsen, på tlf. 7231 1291 eller mail: khanh.lan.tran.larsen@statens-it.dk.
Ansøgning Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med cv, eksamenspapirer og eventuelle bilag.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Statens It, Lautruphøj, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055812