Spændende jobmulighed som Ingeniør med fokus på våbensikkerhed hos FMI

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du får en helt særlig mulighed for et spændende job, hvor mange menneskelige kvaliteter kommer i spil.
Dine personlige roller vil spænde fra spørgende og informationssamlende til rådgivende, kontrollerende og bestemmende. Velkommen hos os!


Om os

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed.
Det er FMI’s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle forsvarets myndigheder. Fra kampvogne, skibe og jagerfly til uniformer.
Myndighedssektionen, der er en del af FMI’s stab i Ballerup, er ansvarlig for at sikre indsigt i og rådgive om lovgivning, internationale og nationale regler inden for personel- og materielsikkerhed. Sektionen løser opgaver svarende til de civile kompetente myndigheder.
Myndighedsudøvelsen varetages på vegne af Materielinspektøren af sektionens sikkerhedsinspektører inden for følgende fagområder: Sibssikkerhed, køretøjssikkerhed, eksplosivstofsikkerhed, våbensikkerhed, arbejdsmiljø samt tranport af farligt gods.
Vi yder rådgivning i forbindelse med materielanskaffelser og udarbejder direktiver og retningslinjer for udøvelse af de forskellige myndighedsopgaver, som FMI er pålagt.
Vi planlægger, fører tilsyn og gennemfører inspektioner jf. love, standarder og bestemmelser. Vi sikrer, at Forsvarets interne forvaltningsgrundlag på området følger best practice samt er relevant og effektivt.



Om stillingen

Du er en del af FMI’s myndighedsudøvelse inden for våbensikkerhed og skal indgå i et våbensikkerhedsteam, der består at tre ingeniører under faglig ledelse af våbensikkerhedsinspektøren.

Du har en central rolle inden for alle områder af våbensikkerhed, og du medvirker til at opbygge viden og kompetencer ved nøglepersoner i Forsvaret på lige fod med våbensikkerhedsinspektøren.
Du understøtter FMI’s projektansvarlige med rådgivning i alle faser af Forsvarets projekter med nye og modificerede våbensystemer og i den daglige drift i form af bl.a. udstedelse af dispensationer, forbud og restriktioner i forbindelse med brugen af våben.
Du bistår med fremskaffelse og vurdering af den dokumentation, som danner grundlaget for den endelige sikkerhedsgodkendelse af våbensystemer før overdragelse af disse til brugerne.

Du er en del af en sektion på 15 meget fagligt motiverede medarbejdere, der alle arbejder for at alt personale under Forsvarsministeriet har det sikreste mulige materiel.
Sektionen arbejder ofte på tværs af fagområder, da kompleksiteten af våbensystemer gør at nye tiltag ofte berører flere områder på en gang.

I jobbet vil der være op til ca. 25 rejsedage om året i forbindelse med møder og test i ind- og udland samt i relation til inspektioner og tilsyn ved Forsvarets enheder og tjenestesteder.

Vi er den myndighed i Forsvaret, som kan tildele og fratage tilladelser og dispensationer under overholdelse af lovgivning, bestemmelser og regler mm.
Som myndighed følger selvfølgelig også en god del administration i form af dokumentation, rapportering og registrering.
Stillingen har udgangspunkt i Ballerup



Om dig

Vi har gjort os nogle tanker om dig.
Vi forestiller os at du er uddannet svagstrømsingeniør.

Vi lægger vægt på at du har viden og erfaring med våbensystemer både teoretisk og praktisk. Uanset din erfaring, vil vi sørge for opbygning af specialviden på de områder, hvor der er behov for det.

Du har forståelse for en stor og kompleks offentlig virksomheds interne forretningsgange og processer, samt sagsbehandling inden for det tekniske generelt. Du har erfaring med at arbejde i en politisk orienteret organisation.

Som person forestiller vi os, at du er imødekommende, kan skabe netværk, indgår aktivt i - og bidrager til - et inspirerende arbejdsmiljø, hvor høj faglighed understøttes af god sparring, trivsel, godt humør og en uformel omgangstone.

Du har som minimum nogle års erfaring og har en personlig integritet, som gør dig tydelig i din kommunikation. Det er vigtigt for dig at kunne formulere dig klart og korrekt i både skrift og tale.

Du tager ansvar for en opgave, samarbejder om løsningen af den og du har et tålmodigt væsen.

Du evner at holde dig orienteret om relevante udviklinger inden for dit området og holder dine interessenter orienteret om vigtige oplysninger og beslutninger.

Du trykprøver gerne løsningsmuligheder inden beslutningen tages.
Der vil blive lagt vægt på at du har kørekort til bil.







Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for den uddannelse du besidder. Som AC er du omfattet af den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg.
Der er en attraktiv arbejdsgiverfinansieret pensionsordning knyttet til stillingen.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår, herunder bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontrakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Peter Drost på telefon 5197 4424

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent
Forsvarsministeriets Personalestyrelse,
Malene Christiansen på telefon 3266 5685

Ansøgningsfristen er den 10. juni 2024, og ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. juli 2024, eller snarest.
Ansøgningen, CV og uddannelsesbevis sendes elektronisk via linket.
Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed udvikler opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.








INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057268

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet