BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til en spændende stilling, hvor opgaven er at hjælpe sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet?
I Ballerup Kommune tror vi på, at vores ledige og sygemeldte borgere kan komme hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet, hvis vi arbejder med en tidlig, målrettet og virksomhedsrettet indsats for den enkelte borger. Du skal derfor som vores rådgiver kunne forstå og håndtere komplekse problemstillinger og kunne koordinere indsatser på tværs og støtte borgere i ofte svære livssituationer.
Dine vigtigste opgaver
- At se og forstå den enkelte borgers behov og tilrette en indsats, der er koordineret på tværs af alle Ballerup Kommunes sundheds -, social- og beskæftigelsesfaglige tilbud
- At sætte fokus på ressourcer, potentialer og muligheder
- At arbejde inden for rammerne af sygedagpenge- og beskæftigelseslovgivningen med et virksomhedsrettet fokus
- At både kunne arbejde selvstændigt, samarbejde og være en del af et team
- At arbejde systematisk og holde overblik.
Dine kompetencer
Vi søger dig der drives, motiveres og begejstres af at flytte mennesker ud af ledighed og sygdom og tilbage i job. Du forstår at kombinere systematisk sagsarbejde med en målrettet, empatisk og støttende virksomhedsrettet indsats.
Du er forventeligt uddannet socialrådgiver eller socialformidler. Det vigtigste er, at du har den rette forståelse for det arbejdsmarkedsrettede arbejde, og værdien af at alle kan profitere af at være en del af en fællesskab og betydningen af være en del af arbejdsmarkedet.
Vi tror på, at tæt dialog og aktive forløb er afgørende for en hurtig tilbagevenden til arbejdet.
Det får du hos os
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi effektivt og ordentligt hjælper borgeren tilbage til beskæftigelse. Du bliver en del af et fagligt stærkt hold, som brænder for arbejdet med målgruppen, og trives med en travl hverdag. Vi har til sammen rigtig mange års erfaring, og er en god blanding af meget erfarne og nyuddannede kolleger. Vi er gode til at få løst opgaverne i fællesskab, og vi lægger vægt på at sikre et arbejdsmiljø, hvor vi udvikler os fagligt og personligt i samspil med hinanden.
Vi har en flad organisatorisk struktur, og gør os umage med at have en uformel – men ordentlig – omgangstone i hverdagen.
Hvem er vi
I sygedagpenge- og jobafklaringsteamet er vi 23 kolleger, herunder tre virksomhedskonsulenter. Her er tilknyttet en afsnitsleder og en faglig konsulent. Afsnittet er forankret i Jobsporet, som også omfatter dagpenge og kontanthjælp. I Jobsporet er der i alt ca. 35 ansatte.
Du kommer til en kommune med tydelige visioner. Vi styrer fokuseret efter vores overordnede beskæftigelsesstrategi, som bl.a. har stort fokus på virksomhedsindsatsen. På arbejdsmarkedsområdet er der opnået flotte resultater ved en målrettet og fokuseret tilgang. Vi er p.t. nr. 2 i den nationale benchmark, og på sygedagpenge er vi kommet fra en plads som nr. 85 til nu nr. 7 på 3 år.
Vi er fortsat særdeles ambitiøse og du får en aktiv rolle i at indfri ambitionerne.
Vil du vide mere
Har du uddybende spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Karsten Eriksen på mobil 2175 5370 eller afsnitsleder for Jobsporet Henrik Rosenkilde på mobil 2810 3951.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på www.job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Forventet tiltrædelse: Så hurtigt som muligt og senest den 1. oktober 2024.
Ansøgningsfrist: den 23. august 2024
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093828