BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive en del af et dynamisk og velfungerende nathold? Er du social- og sundhedsassistent, og leder du efter en spændende og udfordrende stilling? Så har vi en fantastisk mulighed til dig i Ballerup hjemmepleje.
Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent til et seks måneders vikariat, da vores nuværende kollega skal seks måneder til Grønland for at prøve kræfter af dér.
Vikariatet er fra d. 1. oktober 2024 til d. 31. marts 2025 og baseret på en 7/7 ordning fra 23.30-07.30, hvilket giver dig en attraktiv arbejdstid.
Kan du se dig selv blive en del af et fællesskab, som sætter fagligheden højt og går op i kerneopgaven. Så læs med her.
Dine vigtigste opgaver
- Varetage opgaver i henhold til både service og sundhedsloven med stærke sundhedsfaglige kompetencer
- Kunne bistå sygeplejersken i akutte opgaver
- Håndtere nødkaldstelefonen og sikre, at nødkald bliver disponeret korrekt til den relevante fagperson.
Dine kompetencer
- Du er god til at danne relationer og inddrager borger og pårørende som en ressource
- Har lyst til at arbejde på nathold og sætter en ære i dit arbejde
- Kan lide at være selvstændig i opgavevaretagelsen, da du køre rundt alene.
- At du har gode samarbejdsevner og er en teamplayer
- At du har et positivt sind og et godt humør.
Det får du hos os
Ballerup hjemmepleje tilbyder faciliteter tilpasset de forskellige behov hos vores medarbejdere på vagt. Nogle har brug for ro for at kunne klare deres opgaver bedst muligt, mens andre trives med mere aktivitet. Derfor har vi skabt et arbejdsmiljø, der tilgodeser de fleste behov. Desuden har vi kaffe, te og varm kakao ad libitum, så du kan holde energien oppe gennem natten.
- Et fast team bestående af SSH, SSA og sygeplejerske
- En hjemmepleje hvor borgeren er i centrum. Hvor vi sætter en stor ære i at arbejde helhedsorienteret, med høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen.
- En attraktiv arbejdsrytme med 7/7 ordning, der giver god balance mellem arbejde og fritid
- En rolle, hvor dine færdigheder bliver værdsat, og hvor du kan gøre en reel forskel
- Et team med lavt sygefravær
- 3 ugers sammenhængende sommerferie. Hvis du har skolesøgende børn, bliver det prioriteret at dine 3 ugers ferie ligger i skolernes sommerferie.
- En arbejdsplads med en aktiv personaleforening der holder forskellige arrangementer i løbet af året
- Mulighed for adgang til vores eget fitnesscenter.
Hvis det lyder som noget for dig og du kunne tænke dig at blive en del af natteholdet i Ballerup Hjemmepleje, ser vi frem til at høre fra dig.
Hvem er vi
Nattevagten er et selvstyrende team med et tværfagligt fællesskab. Holdet består af en social- og sundhedshjælper, en social- og sundhedsassistent og en sygeplejerske. Selvom nattevagten er selvstyrende, er der altid en støttende ledelse i baghånden samt både en planlægger og koordinator til rådighed som deles med et dagteam.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Teamleder Pernille Sommer på telefon 7230 9100 (på ferie i uge 30, 31 og 32) eller leder af hjemmeplejen Karin Bjerre Kohn 7230 9003.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. oktober 2024.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.
Ansøgningsfrist: den 25. august 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Telegrafvej, 4, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089158