BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliv en del af et velfungerende ambulatorium og en stor speciallægegruppe på Psykiatrisk Center Ballerup
De psykiatriske ambulatorier beliggende i Gladsaxe og Ballerup har fået nye opgaver og specialiserede behandlingstilbud. Derfor øger vi antallet af speciallæger.
Vi skal i gang med implementeringen af integreret dobbeltdiagnosebehandling, og patienterne med ikke-psykotiske lidelser modtager nu en mere struktureret og målrettet behandling. Speciallægerne møder forskellige typer af patienter, og opgaverne er varierende.
Centeret har to psykiatriske ambulatoriet, der arbejder ud fra FACT-modellen og tilbyder individuelt tilpasset tværfaglig behandling til mennesker med sværere psykiske lidelser, som medfører funktionsnedsættelse og behov for en tværfaglig indsats. Vi modtager ca. 550 henvisninger årligt og dækker et optageområde bestående af syv kommuner.
Personalegruppen består af overlæger, specialpsykologer og yngre læger samt sygeplejersker, psykologer, recovery-mentorer, socialrådgivere. Ambulatorierne er organiseret i teams med hver sin teamkoordinator og er kendetegnet ved kvalificerede, erfarne og engagerede medarbejdere og et godt arbejdsmiljø. Det faglige fællesskab spiller en vigtig rolle, og vi gør brug af hinandens kompetencer på tværs af teams.
Om stillingen
Som speciallæge er du ansvarlig for udredning og behandling i et af teamene, herunder at behandling og patientforløb er i overensstemmelse med gældende lovgivning og vejledninger.
Det lægelige arbejde foregår i et tværfagligt samarbejde og består blandt andet af indledende vurderinger, diagnostisk udredning, udfærdigelse af behandlingsplaner samt medicinsk behandling og kan efter aftale foregå i et af de 4 teams.
Du bliver samtidig en del af Psykiatrisk Center Ballerup med i alt cirka 800 medarbejdere, herunder mere end 40 speciallæger og en stor gruppe yngre læger i uddannelsesstillinger. Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle Psykiatrisk Center Ballerups læger. Speciallægerne indgår i bagvagt eller yder supervision i akutmodtagelsen med forskudt arbejdstid (”Speciallæge i Front”) 1-2 gange om måneden.
Vi tilbyder gode og fleksible ansættelsesvilkår og muligheder for at deltage i efteruddannelse, konferencer eller lederuddannelse. Stillingen kan besættes om afdelingslæge eller overlæge afhængig af kvalifikationer og erfaring.
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en fagligt velfunderet speciallæge i psykiatri med interesse for ambulatoriets målgruppe.
Vi forventer desuden, at du er fleksibel, arbejder selvstændigt, stabilt og struktureret med dine ansvarsområder og har gode samarbejdsevner og lyst til at være en del af et tværfagligt behandlingsmiljø.
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2025 eller snarest derefter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.
Ambulatoriet har pt. åben mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Interesseret?
Send ansøgning, CV, speciallægeanerkendelse, dokumentation af formelle og faglige kompetencer og andre relevante dokumenter via linket her på siden senest den 20. november 2024.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse
Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer fra udvalgte tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøge
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge for ambulatorier og specialfunktioner Jens Drachmann Bukh på jens.drachmann.bukh@regionh.dk, 22 62 28 13 eller afdelingslæge Kasper Andersen fra Psykiatrisk ambulatorium Gladsaxe på kasper.andersen.04@regionh.dk 38 64 25 23.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og indkalder til samtaler løbende.
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6144144