Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital søger nu en speciallæge til vores psykiatriske ambulatorium i Ballerup. Ambulatoriet arbejder ud fra FACT-modellen og tilbyder individuelt tilpasset, tværfaglig behandling til mennesker med sværere psykiske lidelser.
Om ambulatoriet
Ambulatoriet er organiseret i 4 subspecialiserede teams med henholdsvis: bipolar lidelse, ikke-psykoselidelser, psykoselidelser samt et team for patienter med retslige foranstaltninger. Ambulatoriet arbejder med dobbeltdiagnose, herunder koordineret og integreret behandling.
Ambulatoriet består af omkring 45 medarbejdere fordelt på ovenstående teams, herunder ledende overlæge, overlæger og yngre læger samt sygeplejersker, psykologer, recovery-mentorer, socialrådgivere og et sekretariat. Det faglige fællesskab spiller en vigtig rolle, og alle gør brug af hinandens kompetencer på tværs af teams. Det vægtes højt, at vi har et godt arbejdsmiljø, som vi løbende sætter tiltag i gang for at bevare og udvikle.
Om stillingen
Vi søger en speciallæge til vores team dedikeret til ikke-psykotiske lidelser. Teamet har ca. 100-120 patienter, og består af yngre læge, sygeplejersker, 2 psykologer, SPU, ergoterapeut, og socialrådgiver. Som speciallæge har du overordnet ansvar for udredning og behandling, herunder at behandling og patientforløb er i overensstemmelse med gældende lovgivning og vejledninger.
Patienter i målgruppen har en lidelse for, hvilken der findes et pakkeforløb (depression, angst, OCD, PTSD, ængsteligevasiv eller EUP) og samtidig komplikationer, der gør, at patienten ikke er i stand til at følge eller få udbytte af et pakkeforløb, herunder komorbiditet eller samtidig misbrug.
Dit arbejde omfatter kliniske opgaver som diagnostisk udredning, farmakologisk behandling, samtaler med patienter og pårørende, udarbejdelse af behandlingsplaner, epikriser og erklæringer samt faglig sparring med de øvrige medarbejdere. Der er ugentlig behandlingskonference med deltagelse af ambulatoriets ledende overlæge og oversygeplejerske udover øvrige team. Du deltager i undervisning og netværksarbejde.
Teamet har KAT- og DAT-grupper, og mulighed for individuelle forløb. Der er også rusmiddelsgruppe og arousal gruppe, på tværs af ambulatoriet.
Om centret
Du får et spændende arbejde med ansvar og indflydelse i et velfungerende og udviklingsorienteret specialambulatorium. Du vil samtidig blive en del af Psykiatrisk Center Ballerup med ca. 750 medarbejdere, herunder over 40 speciallæger og lige så mange uddannelsessøgende yngre læger.
Psykiatrisk Center Ballerup har specialfunktioner for spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, PTSD samt døve. Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle Psykiatrisk Center Ballerups læger.
Vi tilbyder attraktive og fleksible arbejdsbetingelser, videreuddannelse, deltagelse i faglige arrangementer, konferencer og lignende.
Dine kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en fagligt velfunderet speciallæge i psykiatri med interesse for ambulatoriets målgruppe.
Vi forventer, at du er fleksibel, selvstændig, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du starter den 1. november 2026 eller efter aftale.
Stillingen kan, afhængigt af kvalifikationer, besættes som overlæge eller speciallæge.
Som speciallæge ansættes du i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Som overlæge ansættes du i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.
Ambulatoriet har åbent mandag til fredag kl. 08.00-15.30. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Speciallæger har derudover SIF-vagt med forskudt arbejdstid (”Speciallæge i Front”, som superviserer yngre læger i akutmodtagelsen) eller bagvagt 1-2 gange om måneden.
Ansøgningsprocedure
Send ansøgning, CV, speciallægeanerkendelse, dokumentation af formelle og faglige kompetencer samt andre relevante dokumenter via linket her på siden senest den 28. august 2026.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetenceområder for speciallæger. Ansøgningen bedes derfor være udarbejdet i henhold til disse.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og indkalder til samtaler løbende.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos:
- Ledende overlæge Magda Ribeiro på mail
- Cheflæge for ambulatorier og specialfunktioner Stine Lundstrøm på mail
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/adbea084-7e57-41d4-bf3f-e013cc625aed